Sæsonafslutning for 2. holdet

VRS 2 i A-rækken sluttede sæsonen af lidt tidligt, da vi mandag aften var til fælles afslutning i Studenternes Hus, hvor Thomas Vestergaard med sikker hånd styrede de 3 afsluttende holdmatcher.

Der stod Silkeborg på menuen, og Thor og Ole V. blev aftenens gevinsthelte, suppleret med hele 5 remis-er.  Her satte Ole S. efter udsagn en gevinst over styr, mens jeg fx selv stod lidt i underkanten,  da jeg overraskende fik “tilbuddet”. De øvrige 3 “halve” kom i land i partier, hvor man vist aldrig nåede ret langt ud over remisgrænsen.

Men dermed fik vi landet de 4,5 points, som gav sejren og en delt 3. plads i den meget jævnbyrdige række, hvor vinderen Åbyhøj og SK 68 4 kun skiller sig marginalt ud fra det store felt.  Turnerings tabel

Alt i alt må sæsonen vel betragtes som godkendt, dog ikke prangende – men vi skal da lige bemærke et par positive ting :  stor stabilitet med kun 2 afbud i 5 kampe, og at de to yngste på holdet Thor og Sebastian blev topscorere med hver 3,5 af 5 points.