Coronavirus og skak

Hvis der lige skulle være nogen som ikke har opdaget det, så er der lidt snak om Coronavirus rundt omkring. Den udgave der hærger nu hedder Covid-19 (Coronavirus disease 2019) og DSU har lagt en vejledning ud omkring, hvordan de mener at vi skakspillere bedst gebærder under afvikling af et parti. Den mest markante ændring er, at DSU anbefaler, at man undlader at give hånd inden kampstart, men i stedet giver et nik til modstanderen.

Læs mere her: http://skak.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=2644:skak-og-covid-19-virussen

Endnu et parti fra 1. runde

Første runde i en Schweizerturnering parrer øvre halvdel mod nedre halvdel. Som regel plejer den øvre halvdel af vinde i første runde, men der er altid et par undtagelser. Torbens parti fra første runde er et godt eksempel på dette, og her kommer endnu et eksempel, hvor Jørgen Frank har kommenteret sit parti imod Eivind:

Har slået og presset Eivind før, så jeg gik til partiet med selvtillid, selv om jeg nok ville tabe – det er ikke sket oftest 🙂

FA seminar

Sidste weekend i vinterferien (14-16/2) blev der afholdt et FA-seminar i Fredericia  [Indbydelse]. Et FA-seminar er et internationalt skakdommerkursus arrangeret af FIDE, og dette arrangement var organiseret af Dansk Skak Union. Undervisere var Omar Salama fra Island assisteret af Aage Olsen og Arild Rimestad fra Danmark.

Vi var 22 deltagere, som havde et intenst og givende forløb på to dages undervisning, med en afsluttende prøve på tredje dagen på fire timer. Rammerne omkring seminaret var helt i top, og sideløbende med seminaret blev der afviklet nordisk ungdomsmesterskab i skak, så der var også lidt rigtig skak at se på.

Hvis man i forvejen var så heldig, at man havde taget det danske turneringslederkursus, så var dette en meget stor fordel, idet det var et stort overlap imellem de emner man gennemgår på det danske turneringslederkursus, og de emner som blev berørt på dette FIDE FA-seminar. Det er vel blot et fingerpeg om, at den danske skakdommer stand er rimelig godt med, når det gælder internationale standarder for skakdommere.

Jeg havde selv meldt mig til seminaret, og det var en kærkommen lejlighed til at blive opdateret omkring de seneste ændringer indenfor skakreglerne, så hvis I syntes jeg var streng før, så bliver det kun værre fremadrettet 🙂

https://arbiters.fide.com/seminars/reportsresults-for-completed-seminars/1296-fide-arbiters-seminar-fredericia-denmark-february2020-report.html

Froms Gambit Forårsturneringen 2020

Første runde i vores Schweizer forårsturnering blev afviklet sidste mandag, og vanen tro var der et par overraskelser. En af de største var aftenens længste parti, som sluttede et par minutter over midnat – og det var feltets ældste spiller født i 1938 – som kæmpede for det hele point til den bitre ende.

Torben har kommenteret sit eget parti nedenunder.

Flot parti af Torben, og bestemt også en godkendt indstilling og fightervilje. Spørgsmålet er så, om Bjarke også tør spille Froms gambit på tirsdag, hvor førsteholdet i sidste runde møder Åbyhøj i Mesterrækken …