Generalforsamling 2021

Vejlby-Risskov Skakklub indkalder hermed til den årlige, ordinære generalforsamling i Vejlby Sognegård mandag den 16. august 2021, kl. 19.00.

Dagsorden, som følger klubbens vedtægter, ser sådan ud:

  1.  Valg af dirigent
  2.  Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for regnskabsåret 1/7-20 – 30/6-21 Regnskabet vil blive udsendt til medlemmerne før generalforsamlingen.
  5. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
  6. Indkomne forslag. Bestyrelsen kommer ikke med nye forslag i år. Forslag fra medlemmerne skal ifølge vedtægterne være Claus Vangsgaard i hænde senest en uge før, dvs. mandag den 9/8, kl. 18.00.
  7. Valg af:
    1. Bestyrelse (2 medlemmer på valg for en 2-årig periode). Claus Vangsgaard og Bent Slottved er på valg. De 3 øvrige medlemmer af bestyrelsen er Eivind Simonsen og Peter Schleisner og Poul G. Olesen.
    2. To bestyrelsessuppleanter (på valg for en 1-årig periode). Jesper Korsgaard og Ole Villadsen er på valg.
    3.  Én revisor (på valg for en 2–årig periode). Niels Danstrup er på valg. Den anden revisor er Svend Henriksen.
    4.  Revisorsuppleant. Jesper Korsgaard er på valg.
  8.  Eventuelt

PS. Ifølge vedtægterne konstituerer bestyrelsens 5 medlemmer sig efter generalforsamlingen og vælger formand, kasserer og sekretær. Der skal altså ikke vælges direkte til disse poster på generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil der traditionen tro være en lynturnering.