Juleafslutning

Indbydelse
Hej alle VRS-ere.
Så nærmer tiden sig for en tilbagevendende festlig begivenhed, nemlig vores juleafslutning.


Der vil være en lækker julebuffet, rigeligt med drikkevarer, diverse spil og morsomme indslag og til slut en lille lynskak-turnering for de interesserede.
Vi håber på stor deltagelse både fra medlemmerne og fra eventuelle ledsagere, som også vil være meget velkomne. Jo flere vi er, jo festligere bliver det.


Sted:  Vejlby Sognegård.
Tid:     Mandag 15/12 kl. 18 og til vi nu en gang slutter ud på aftenen.
Pris:   Medlemmer kr. 150. Ledsagere kr. 100.


Der skal medbringes en pakke til værdi max ca. 25 kroner, til pakkeleg.


Tilmelding inden 8/12 til: schleisner@dadlnet.dk eller tlf. 26235408. ( bindende i forhold til betalingen efter (8/12 ).
Betaling kontant til Carsten, vores kasserer, eller via mobilepay på 357925. Skriv julefrokost i kommentarfeltet.


På gensyn til festen:

Juleafslutningsgruppen: Kenneth, Frank og Peter

VRS 1 – Syddjurs 1

I dag mødte vores førstehold Syddjurs på hjemmebane. Vi var rating favoritter, og det sås også igen i resultatet, som sluttede 5,5-2,5 i vores favør.

Første parti var en hurtig remis, hvor Freja ikke rigtig fik noget ud af åbningen. Kort tid efter havde Bjarke sikret en hel efter at han vandt en kvalitet og lidt senere en officer. Dernæst fulgte Lars Michael med en hel, efter at hans modstander mødte 56 minutter efter start, og således rimelig hurtigt kom ud i en tidnød, som med en officer i undertal ikke rigtig kunne holdes.

Syddjurs fik lidt revanche på 8. bræt, hvor Anton beredevilligt havde stillet op som reserve, efter at vi havde en afbud om formiddagen. Her stod Anton lidt presset i en fransk åbning, hvor han på et tidspunkt mistede en kvalitet, og modstanderens to tårne blev lidt for stærke på 2. række.

Både mig selv og Vadim kom lidt dårligt ud af åbningen, men vi fik begge vendt vores partier til gevinst, hvor måske især Vadims lignende tyveri ved højlys dag, efter noget smart fusk med et dronningeoffer efterfulgt af en gaffel. Thor fik også en hel på syvende bræt efter at have vundet en kvalitet, og så gjorde det ikke så meget, at Claus måtte ned i sit parti.

Hurtigskak november

Nogle hurtigskak resultater fra november måned.

Kjellerup

Den 9/11 afvikledes en hurtigskakturnering i Kjellerup. VRS stillede op med to spillere. Eivind spillede med i Gruppe 3 og opnåede en delt tredjeplads, mens Matti spillede i Gruppe 5 og sluttede på en delt femteplads.

Midtjysk uge 46

Nørre Snede afviklede en hurtigskakturnering den 10/11. Matti stillede op i Gruppe 2, og denne gruppe delte sig i to, hvor 3 deltagere delte første pladsen med 4 point, mens 3 deltagere delte fjerdepladsen med 1 point. Matti var i den sidste gruppe.

Aalborg GP

Aalborg Skakforening afholdte en hurtigskakturnering 15/11. Matti stillede igen op, og denne gang opnåede han en andenplads i Gruppe 2.

Vores egen hurtigskakturnering – VRS advent – starter næste mandag, og det er endnu muligt at tilmelde sig (pt. 19 tilmeldte). Hvis man ikke kan få nok hurtigskak, så afholder Skanderborg skakklub også en hurtigskakturnering i nov/dec over to tirsdage.

VRS 2 – SK1968 2,5-5,5

2. holdet skulle forsøge at følge op på den gode start i Viby imod de unge talenter fra SK1968. Selvom vi var favoritter blev det til et skuffende nederlag på 5,5 – 2,5. På de 4 øverste brætter fik vi kun et halvt point. Anton burde helt sikkert have fået en hel og både Søren og Jørgen havde nogle interessante stillinger undervejs, men måtte ned til sidst. Den dårligste præstation var holdleder Ole S, som spillede meget upræcist i åbningen og ikke slog til da der kom en mulighed for kvalitetsgevinst. Ole V og Erik spillede nogle gode kampe og sørgede for to sikre point. Målet er fortsat, at VRS 2 skal være med i toppen af B-rækken!

3. holdet spillede en meget lige kamp imod et stærkt randershold. Den forventede score var 3,2-0,8 til Randers og så er det ikke helt dårligt med et lille nederlag på 1,5-2,5!