Klar til at modtage dine skakpartier

Har du et skak parti du gerne vil vise os alle i klubben tager vi rigtig gerne imod parti og kommentarer. Du sender blot en PGN fil  til  Jørgen Overgaard email: jo20248933@gmail.com Hvis ikke du kan levere/ sende en PGN fil… vil jeg på klubaftener medbringe en Ipad, som du kan låne til indtastning af parti og kommentarer,  hvorefter dit skakparti næste dag publiceres her på siden, klar til gennemgang for alle  nuværende og fremtidige medlemmer.
HOLDSKAK RUNDE 1 - 2013

 

HOLDSKAK RUNDE 2 - 2014
Vi var på besøg i Syddjurs Skakklub og mit parti mod Per var meget lige indtil han i træk 52 flytter bonde b5 en grov fejl desværre var vi begge i alvorlig tidnød og med ca. 1 minut tilbage forsøgte jeg at sætte mat, men fejlede i tidnøden og tabte på tid…Houdini giver ved træk 52 + 4.26 til sort.
Som om det ikke var nok at tabe partiet …var det ikke muligt for mig at sove før hen omkring kl. 02:30

 

Turneringer: Klubturneringer -og Holdkampe på mandag d. 17/11

I vores klubturnering “VRS Efterår 2014” mangler vi nu bare at få afviklet syvende og sidste runde, som spilles d. 24. nov.

Der er stor spænding om topplaceringerne, især i B1 og B2.  B1 føres af Claus og Jørgen O., som mødes i sidste runde.

I B2 har Bjarne fem p. inden sidste parti og er  sikker på mindst en delt førsteplads. Asbjørn, Erik og Torben har dog en chance for at indhente ham på målstregen.

I B3 er Svend ubesejret og fører gruppen med fire p. i fem partier, men da Poul er i fuld gang med at spille sine udsatte, kan han sagtens nå at blande sig i opløbet.  Der mangler desværre en del partier i den gruppe. Husk at meddele webmaster Jørgen om datoer for afviklingen af jeres udsatte partier! Jørgen sætter så spilledatoer for disse partier på hjemmesiden. Klik ind på rundeskemaerne, og se alle aftaler om spilletidspunkter under de forskellige grupper.

Næste åbne klubturnering  “VRS VINTER EMT 2014/15″ starter mandag d. 1. dec. Man kan tilmelde sig hos undertegnede, hos webmasteren, senere på dsus turneringssystem, eller på den  tilmeldingsliste, der er fremlagt i klubben. Vi håber på rigtig mange  deltagere i den lille fem-runders EMT. Indbydelse kommer snarest.

Efter den fine start på HOLDTURNERINGEN for vore hold i A- og D- rækken, skal alle tre VRS- hold i kamp nu på mandag. Førsteholdet skal til Syddjurs, andetholdet får besøg af Rokaden, og tredjeholdet skal en tur til Hadsten. Alle spillerne på andet- og tredjeholdet har meldt klar, og så snart førsteholdet er på plads, kan de endelige opstillinger sendes til holdene.                     Torben