Kategoriarkiv: Partier

Kongejagten

Nogle gange havner man i et parti, hvor begge parter rokerer til hver sin side. Hvis man er heldig, og får sat et angreb ind, så hænder det, at den angrebne part forsvarer sig ved at løbe med kongen. Som angriber jager man kongen, og nogle gange når den helt over på den anden side af brættet før jagten slutter.

 

 

Det, som ærgrede mig ved dette parti var, at jeg havde glemt et teoritræk. Vi var ude i en lang variant i siciliansk, og jeg havde glemt hvad træk 17 skulle være. Eller rettere, jeg havde glemt fortsættelsen til træk 17, så jeg spillede noget mindre godt, og kom så også til at stå dårligere.

Det skulle ikke ske igen, så jeg satte mig ned for at kigge lidt på disse varianter, og det kom mig lidt til gode i vores Vinterturnering 2019-20 i følgende parti.

Vi har spillet en anden variant en det første parti, og hvid er kommet lidt galt af sted i åbningen. Der er røget en let officer for to bønder, og sort står bedst.

Bad Zwischenahn

Claus Vangsgaard deltog – sammen med 17 andre danskere –  i den traditionelle turnering i Bad Zwischenahn  https://www.chessorg.de/nwcup.php.

Det blev til en score på 3,5/7 og en placering midt i feltet.

Her en afslutning fra et af hans partier.

Sort har i sidste træk spillet kongen fra d7 til c6, og er på vej op for at dække bonden med kongen for at frigive tårnet fra opgaven. Hvordan kommer hvid videre?

Årets parti 1981

I forbindelse med digitaliseringen af vores gamle klubblade faldt jeg over dette parti, gengivet i  VRS klubblad 1981 (1).pdf. Partiet blev kåret til årets parti i hvad jeg antager må være 1981, og er her gengivet med noter af Bent Larsen i Ekstra Bladet med et par ekstra diagrammer.

——

ÅRETS PARTI
Dansk Skak Journalistforening har valgt årets parti, som blev Erling Mortensens parti mod Jens Kølbæk fra divisionsturneringen. Nærmest konkurrent var partiet Erling – John Rødgaard!

 

Matsætning med springer og løber

Det er ikke så tit at man har behov for at kunne sætte mat med løber og springer, men derfor kan det være en god ide at kende til ideerne bag sådan en matsætning. Om ikke andet, så kan man lære noget om samspillet mellem springer og løber/konge, noget man kan drage nytte af i andre situationer.

Det første man skal vide er, at det er muligt at forcere en mat indenfor de 50 træk man har til rådighed, men matten kan kun forekomme i eller omkring de to hjørner, som har samme farve som den, som løberen går på.

Dernæst skal man kende til to specielle opstillinger, som man som den matsættende part kan fremtvinge – i en eller anden udgave – ved korrekt spil.

Den første er nedenstående stilling, hvor det er lykkes hvid at drive sorts konge helt til baglinjen.

Den anden stilling er følgende, hvor sorts konge er ser ud til at have mere frihed, men skindet bedrager.

Begge stillinger er udgangspunkt for en længere trækfølge, som fører til mat, og som er god at kende, hvis nu man skulle komme til at stå i den situation, at modstanderne gerne vil have at man over brættet kan bevise, at man har styr på sin slutspilsteori.

I det første digram står kongen på baglinjen, men den skal drives over til feltet a8, som har samme farve som den løberen går på. Sort kan vælge at spille på to måder: 1) han kan være samarbejdsvillige og gøre det nemt, eller 2) kan være lidt mere besværlig.

Vi tager den samarbejdsvillige udgave først

 

Så tager vi den lidt mere besværlige. De første træk er helt ens.

 

Så til den anden stilling.

Ved første øjekast ser det ud til, at sorts konge har lidt mere frihed, men ved nærmere eftersyn har vi også her gang i et gyldent bur. I eksemplet ovenover lavede hvid et bur med udgangspunkt i at holde sorts konge på baglinjen. Denne gang laves buret med udgangspunkt i de tre diagonaler vist nedenfor.

Aljechins kanon

Nogle klubmedlemmer har efterspurgt ideer til, hvordan man finder en plan efter åbningssspillet. Der findes faktisk nogle nemme genveje, men det kræver at man genkender mønstre i stillingen, og handler på dem. At vide, at “i stillinger af denne type kan det være en god ide at spille sådan og sådan” er de genveje, som stærkere spillere benytter sig af, når de “nemt” vinder partier.

En af disse genveje er Aljechins kanon.

Aljechins kanon er et grusomt våben i skak (Wikipedia). Opstillingen med de tunge officerer på samme linje er en ganske effektiv måde at få sparket hul i modstanderens stilling. Desværre er det ikke så ofte, at man får muligheden for at lave denne opstilling, fordi modstanderen tit har sine egne planer, hvor han/hun opsætter trusler, som man så må forholde sig til. Ikke desto mindre, så havde jeg to partier sidste turneringsår, hvor jeg fik muligheden for at lave en Aljechins kanon, som ret hurtigt afgjorde partiet til min fordel. For begge partier gælder, at det var tale om lukkede stillinger mod lavere ratede spillere, hvor modstanderen ikke fandt den mest aktive plan, og måske også lurepassede lidt på, hvad jeg nu mon fandt på, fordi den hellige grav så unægtelig velbevaret ud.

Det første parti var mod Søren Christensen i vores Efterårs EMT 2018. Jeg havde sort. Sørens 14. træk var g2-g4 og kan ses som et forsøg på at lukke stillingen på kongefløjen. Jeg så en gylden mulighed for at lave en Aljechins kanon, og 14. træk senere var partiet slut.

Det næste parti var mod Torben Gregersen i vores Jubilæumsturnering 2019. Jeg havde igen sort. Vi har lidt den samme lukkede stilling som i diagramstillingen ovenover, og det var så til min fordel fordi jeg skulle nu “bare” kopiere ideen i partiet mod Søren, og 15. træk senere var partiet igen afgjort.

Det lyder jo nemt nok, ikke?

Fordelen ved en lukket stilling – som de to ovenover – er, at du kan manøvrere dine brikker rundt på en lidt mere møjsommelig måde, end du kan i en åben stilling. Det er ikke så farligt at spilde et enkelt træk eller to i en lukket stilling, fordi det tager tit et par træk for modstanderen at stable en trussel op, og du kan tit nå at parrere denne trussel, hvis du er opmærksom på den. Ulempen er så, at hvis du ikke er opmærksom på, hvilke trusselsbilleder der kan opstå i en lukket stilling, så rammer det tit ekstra hårdt, hvis du har lavet for mange spildtræk.

Så hvad er truslen i de to ovenstående diagramstillinger?

Sorts plan er ret banal: h-bonden skal skubbes frem, og bag h-bonden stiller vi det tunge skyts klar. Sort skubber kun h-bonden frem, så den truer hvids g-bonde, og så venter sort på det rigtige tidspunkt til at slå denne bonde og bryde igennem i h-linjen.

Dette er en klassisk angrebsvej i kongeindiske stillinger af denne type, og kender man dem, så har man netop en af de genveje, som kan gøre det nemt at finde en plan.