Uafgjort mod Viby

Førsteholdet spillede 4-4 imod Viby, hvilket stemmede fint overens med den forventede score. Vi lagde dog godt ud med +2 efter godt og vel en time, og vi stod nok bedst i mindst 2-3 partier, men stille og roligt fik Viby udlignet.

Hvis man savner sin mobiltelefon, kan det være at den ligger et sted i Viby (modpartens indlæg med billeder).

Jacob fik sin debut på førsteholdet med følgende miniatureparti på 14 træk, som han selv har kommenteret

Tredjeholdet fik klø

Tredjeholdet spillede en kamp imod Silkeborg, og det gik hurtigt galt. Der stod pludseligt 0-3 til gæsterne, og tilbage sad Mads og kæmpede for en halv i et halvdårligt slutspil. Det lykkedes dog Mads at holde sammen på stillingen, så han reddede lige en halv til VRS, så det endte 0,5 – 3,5 som var nogenlunde som forventet.

Skakspillets love

Næste mandag vil der være en hyggeaften, hvor vi vil sætte fokus på skakspillets love. Dette gøres i forbindelse med et skak dommerkursus, som 6. Hovedkreds sammen med Viby Skakklub vil arrangere 24-25 januar 2026.

Vi vil gennemgå de relevante regler og love, samt rundelægninger og rating beregninger, sådan at de af klubbens medlemmer, som måtte være interesseret i at tage dette dommerkursus, kan blive klædt på til opgaven. Der er allerede 4-5 som har bebudet, at de vil tage kurset, men andre er selvfølgelig også velkomne, også selvom de ikke har tænkt sig at komme på kursus.

Man er selvfølgelig også velkommen til bare at spille noget skak, eller eventuelt følge med i 3. holdets kamp imod Silkeborg, som kommer til at foregå i det andet lokale.

 

Her et eksempel på en opgave man kunne risikere at støde på til et dommerkursus

Hvid har lige trukket Tf8+, men hans vinge når lige at falde. Hvad er resultatet af dette parti?

Turnerings resultater

Viby efterår 2025

Viby Skakklubs efterårsturnering er færdigspillet, og to VRS’ere stillede op, begge i 1. Klasse. Det gik bedst for Ole Schmidt, som med 5/7 opnåede en anden plads, mens Søren G. Christensen blev nr. 6 med 2/7.

 

Nordre Efterår 2025

Skakklubben Nordre havde også en efterårsturnering, og her stillede 4 VRS’ere op til kamp. I Mester 1 spillede Eivind og han opnåede en 5. plads med 1,5/5 point. I Basis 1 spillede Søren G. Christensen, som også fik 1,5/5 point, men her rakte det kun til en 6. plads. Bedste gik det for Mads Green Toft i Basis 2, som med 3/5 opnåede en 2. plads, mens Matti Johansen i samme gruppe fik en 4. plads med 2/5.

 

Skoleskak DM

Til kvalifikationsturneringen havde Mads Green Toft kvalificeret sig til at deltage i DM for skoleskak, så han stillede op til start i den sidste weekend i november. Han spillede i gruppe B som var slået sammen med den ældre gruppe A, og opnåede en gevinst og en remis, og sluttede på en delt sidsteplads med to andre i et meget rutineret felt.

 

December hurtigskak

Skanderborg Skakklub havde en hurtigskakturnering i december, og her spillede Matti Johansen med. Han opnåede 3/8 point som rakte til en samlet 15. plads i gruppen, men kun en placering væk fra at få en præmie for sin ratinggruppe.