Hver mandag fra kl. 18:00 har klubben åbent for børn, der har en interesse for skak. Nogle af klubbens mere rutinerede spillere står for undervisningen, hvor undervisningen vil være tilrettelagt efter niveauet hos den enkelte.
Som udgangspunkt anvender vi Step systemet. Systemet er udviklet i Holland, og har været i anvendelse der de sidste 30 år med gode resultater.

Step systemet starter med det helt basale, og bliver gradvis sværere, jo flere skridt man når at tage. Der er seks i alt, og til hvert skridt er der en masse opgaver man kan prøve kræfter med.
Vi anvender også teknikmærker fra Dansk Skoleskak. Disse har mere fokus på simple slutspilsopgaver, hvor man skal lære teknikken bag spillets sidste fase. Klarer man alle 12 opgaver i et hæfte, så vanker der et diplom til sidst.

Skoleskak lynturnering 20/10/2025
Skoleskak aften 24/11/2025


Det er ikke altid, at der er så meget lyst til træning kl. 18 en mandag aften, men så er der heldigvis plads for et par lyn partier, Fischer Random, hjerne-arm skak, babyskak eller hvad man nu kan finde på


Der spilles nogle ordinære lynskak partier

Babyskak spilles i hold af to spillere, hvor man man får brikker den anden slår, og må sætte dem ind på brættet igen. Navnet babyskak snyder lidt, fordi det er ret svært at mestre

Hjerne-arm skak er en slags konsultationsspil, hvor man som hold styrer slagets gang. Hjernen må sige, hvilken brik skal flyttes, og armen skal så udføre et træk med denne brik på brættet.
Nogle aftener arrangerer vi en spontan lyn-turnering, hvor “de unge” får lov at prøve kræfter imod “de gamle” fra klubben. Her er Mathias godt i gang med at slå et par stykker af dem og få en samlet tredjeplads

Mathias giver de mere rutinerede spillere kamp til stregen
Så hvis du er skolebarn og har lyst til at kigge forbi til lidt uformel skaktræning og hyggeskak, så er du altid velkommen fordi en mandag aften ved 18:00 tiden. Der er ikke noget krav om et bestemt niveau, og alle kan være med. Som udgangspunkt må man gerne deltage i undervisningen gratis, men skulle man få blod på tanden er man altid velkommen til at melde sig ind i klubben.
Hvis du vil vide noget mere, er du velkommen til at kontakte klubben på skoleskak@vrsk.dk.
Udover hyggeskakken mandag aften, så deltager vi også i mere seriøse turneringer, som nedenstående kan give et indblik i. Det er på ingen måde et krav, at man skal deltage i disse turneringer, men det er altid et tilbud man kan benytte sig af.
Med jævne mellemrum afholder Aarhus Skoleskak grandprix turneringer, hvor skolebørn i Aarhus møder andre skolebørn fra nærområdet, og spiller i passende grupper mod hinanden. Her deltager vi også med de børn, der har lyst til det

Magnus med pokal for førstepladsen fra den første skoleskakturnering han deltog i.
Matti med pokal for førstepladsen fra den første skoleskakturnering han deltog i.

Frederik med pokal for førstepladsen fra den første skoleskakturnering han deltog i.

Jacob med pokal for førstepladsen fra en skoleskakturnering han deltog i.
Det er bestemt ikke noget krav, at man skal vinde noget når man deltager i disse skoleskak turneringer … alle kan være være med uanset niveau, og det handler først og fremst om at have det sjovt sammen med andre børn.
Udenfor skoleskakken er det også muligt at spille skak i Dansk Skak Unions regi, og også her har vi arrangeret fælleskørsel til blandt andet Kjellerup hurtigskakturnering, hvor de yngste alle formåede at vinde præmier i deres gruppe

Mathias, Magnus og Charlie med præmier efter endt turnering
Vælger man at blive medlem i klubben, så kan man repræsentere klubben i holdskakturneringen, som er en turnering for skakklubber i 6. Hovedkreds, hvor klubberne møder hinanden i hold bestående af 4 eller 8 spillere. Her er en af de yngre i kamp for Vejlby-Risskov imod Silkeborg, hvor Magnus som nybegynder har fået lov til at spille på 8. og sidste bræt.

Selvom han møder en meget ældre og mere rutineret spiller, så gik det denne gang godt, og uglerne (det kalder man tilskuere til et skakparti) fulgte spændt med i partiet.

Flere nyheder om skoleskak findes her.