generalforsamling 2022

Vejlby-Risskov Skakklub indkalder hermed til den årlige, ordinære generalforsamling i Vejlby Sognegård mandag 15. august 2022 kl. 19.00
Dagsorden, som følger klubbens vedtægter, ser således ud:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Kassereren, Carsten Leed, aflægger det reviderede regnskab for regnskabsåret 1/7 2021 – 30/6 2022. Regnskabet vil blive udsendt til medlemmerne før generalforsamlingen.
5. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Her skal så også lige nævnes, at kontingent for 2 halvår helst skal være betalt inden generalforsamlingen. Så sørg venligst for, at dette bliver bragt i orden, så man med god samvittighed kan stemme til generalforsamlingen.
6.Indkomne forslag. Bestyrelsen kommer ikke med nye forslag i år. Forslag fra medlemmerne skal i følge vedtægterne være Claus Vangsgaard i hænde senest 1 uge før, dvs. mandag 8/8 kl. 18.00.
7. Valg af:
A. Bestyrelse ( 3 medlemmer er på valg for en 2-årig periode). Eivind Simonsen, Poul G. Olesen og Peter Schleisner er på valg. De 2 øvrige medlemmer af bestyrelsen er Claus Vangsgaard og Bent Slottved.
B. To bestyrelsessuppleanter (på valg for en 1-årig periode) Jesper Korsgaard og Ole Villadsen er på valg.
C. En revisor (på valg for en 2-årig periode). Svend Henriksen er på valg. Den anden revisor er Niels Danstrup.
D. En revisorsuppleant. Jesper Korsgaard er på valg.
8. Eventuelt.

Efter generalforsamlingen vil der som sædvanlig være lynturnering.