Holdkampstatus ved juletid

HOLDKAMPSTATUS VED JULETID

VRS` 3 hold er alt i alt kommet godt igennem de første 3 runder i holdturneringen.

Førsteholdet i M-rækken snublede desværre mod Silkeborg. Trods afbud fra Freja og Jesper K. var holdet svag ratingfavorit men måtte indkassere et nederlag på 3,5-4,5 og ligger dermed på en 3. plads med 14 brætpoints (af 24 mulige). En oprykning er vel inden for rækkevidde, men det vil jo nok kræve en højere gennemsnitsscore i de sidste runder.

Andetholdet i A-rækken fik hevet en smal 4,5-3,5 sejr hjem imod Skanderborg og har dermed stadig maximum-matchpoints. Men rækken er uhyre jævnbyrdig med 3 hold på en delt 1. plads med 14 brætpoints, så der er lagt op til nogle tætte opgør i det nye år.

Tredieholdet i D-rækken fejer stort set al modstand til side, brillerede i mandags med endnu en 4-0-sejr og har dermed scoret 11 points af 12 mulige. Det kan da vist ikke gå helt galt!
De samlede stillinger og individuelle resultater kan som bekendt ses på www.6-hk.dk.

Der er som bekendt julefrokost, julelyn og julebanko i Sognegården på mandag den 19/12, og vi starter så 2017 med en hygge-/social-aften (og eventuelt et par udsatte partier) mandag den 2/1.