Alle indlæg af Torben Hansen

Flere ratinghoppere

 

Selvom ingen nåede i nærheden af Benjamins gevaldige hop, som Poul nævner nedenfor, var der andre, der hoppede. Poul er nok for beskeden til at nævne sit eget hop på 113 ratingpoint? Også Peter S. med en fremgang på 45, Meinhard, + 43, Kjeld, + 41, Svend, + 23 og Thor, + 7 scorede over deres forventede.

På andetholdet var Jørgen Frank, der i sidste runde scorede halvdelen af holdets to point, bedste hopper. Med 5 1/2 p. i de seks kampe gik han frem med 130! Kim, der spillede hele ni holdkampe for klubben uden at tabe, scorede 6 1/2 p. og  36 ratingpoint, og Jørgen R. fik 3 1/2p. og en fremgang på 14.

Bedst scorende på førsteholdet var Eivind og Jesper med 5 af 7. Også  Claus, Søren og Henning ( reserve) gik lidt frem i rating.

 

Ole Villadsen ny Vrs klubmester

Som overskriften antyder, scorede Ole også i sidste runde af forårsturneringen. Han spillede remis mod Peter Fisker og sluttede på 5 1/2 p. Så Ole må nu investere i et nyt dørskilt med “ Vrs Klubmester.”
Andenpladsen i øverste gruppe blev delt af Jakob Hundal Sandholm og Peter Fisker- begge 4 1/2p.

Meget tyder på, at Ole er det rigtige navn, hvis man skal vinde i Vrs, for vinderen af B 2 blev vores nye medlem Ole Schmidt, der med flotte 6 p. i de syv runder vandt gruppens førstepræmie. Han var tilmeldt med 1400, og foretog et ratinghop på 214 til 1614! Andenpladsen i den gruppe blev besat af Torben Hansen med 5 p., og tredjepræmien gik til Jørgen Frank, der sluttede på 4 1/2 p. Sebastian Gråbæk og Poul Guldbæk delte gruppens ratingpræmie.

Selv om man ikke hedder Ole, kan man alligevel vinde, hvis man er kantinebestyrer i klubben. Vores dygtige kaffebrygger Hans Jørgen vandt B3 med 6 p. foran Peter Schleisner og Carsten Leed, der begge endte med 5 1/2 p. Gruppens ratingpræmie gik til Roberto Gonzalez.

Stort tillykke til præmievinderne! Tilmelding til klubbens sommerhurtigturnering d. 11. og d. 18. juni kan stadig nås! Se alle resultaterne i forårsturneringen og indbydelsen til hurtigturneringen nedenfor.

 

 

SOMMERHURTIGSKAK— FORÅR 2018 AFGØRES

Traditionen tro afslutter vi sæsonen 2017/18 med en hurtigturnering over to mandage d. 11. og d. 18. juni.

Se indbydelsen:

og tilmeld jer senest søndag 10/6. Alle er velkomne, og ved mindst 16 deltagere er der en tusse til vinderen. Desuden fine placerings- og ratingpræmier.

På mandag spiller vi sidste runde af vores åbne forårs EMT.

I basis 1 kan Ole Villadsen med 5 p. selv afgøre ved at tage point fra Peter Fisker, der efter seks runder har scoret 4 p.

B 2 føres af Ole Schmidt med 5, og i B 3 har Carsten og Jens spillet alle syv runder og har henholdsvis 5 1/2 og 5 p., men de kan indhentes eller overhales af Hans Jørgen med 5. p. efter seks partier. Se stillingen før sidste runde HER