Turneringer: Klubturneringer -og Holdkampe på mandag d. 17/11

I vores klubturnering “VRS Efterår 2014” mangler vi nu bare at få afviklet syvende og sidste runde, som spilles d. 24. nov.

Der er stor spænding om topplaceringerne, især i B1 og B2.  B1 føres af Claus og Jørgen O., som mødes i sidste runde.

I B2 har Bjarne fem p. inden sidste parti og er  sikker på mindst en delt førsteplads. Asbjørn, Erik og Torben har dog en chance for at indhente ham på målstregen.

I B3 er Svend ubesejret og fører gruppen med fire p. i fem partier, men da Poul er i fuld gang med at spille sine udsatte, kan han sagtens nå at blande sig i opløbet.  Der mangler desværre en del partier i den gruppe. Husk at meddele webmaster Jørgen om datoer for afviklingen af jeres udsatte partier! Jørgen sætter så spilledatoer for disse partier på hjemmesiden. Klik ind på rundeskemaerne, og se alle aftaler om spilletidspunkter under de forskellige grupper.

Næste åbne klubturnering  “VRS VINTER EMT 2014/15″ starter mandag d. 1. dec. Man kan tilmelde sig hos undertegnede, hos webmasteren, senere på dsus turneringssystem, eller på den  tilmeldingsliste, der er fremlagt i klubben. Vi håber på rigtig mange  deltagere i den lille fem-runders EMT. Indbydelse kommer snarest.

Efter den fine start på HOLDTURNERINGEN for vore hold i A- og D- rækken, skal alle tre VRS- hold i kamp nu på mandag. Førsteholdet skal til Syddjurs, andetholdet får besøg af Rokaden, og tredjeholdet skal en tur til Hadsten. Alle spillerne på andet- og tredjeholdet har meldt klar, og så snart førsteholdet er på plads, kan de endelige opstillinger sendes til holdene.                     Torben