Af Henning Andersen

Ved Vejlby Risskov Skakklubs 70 års jubilæum er det tid at tænke lidt tilbage. Ud over at markere sig med sportslige højdepunkter i halvfjerdserne har klubben også sat sit præg på det organisatoriske område, nemlig bl.a. ved introduktionen i dansk skak af en hurtigturnering i bededagsferien med 1 times betænkningstid til hele partiet. Ellers blev der dengang kun spillet med lang betænkningstid (og eventuelle hængepartier) samt 5 minutters lynskak. Nyskabelsen gik i mange år under navnet Risskovsystemet.

Initiativtager var klubbens formand H.C. Nielsen. En senere formand, arrangør og turneringsleder var A. Troels Møller, der i sin velkomst til Solskinsturneringen 1976 ser tilbage på tiden siden stiftelsen af klubben i 1948: Fra en beskeden begyndelse er klubben vokset støt og jævnt til den fine position, den i dag indtager i dansk skak. Den første udfordring, klubben fik, var at bevise sin levedygtighed ved siden af de andre store århusianske klubber. At det var et arbejde ses af, at det dengang var almindeligt, at hvis der skulle arrangeres kampe mod andre klubber, måtte det ske ved personlig kontakt mellem formændene.

Efter denne periode startede klubben i 1963 et nyt initiativ ved selv at arrangere en enkeltmandsturnering ”Det åbne Risskovmesterskab”. Dette blev kimen til en helt ny turneringsform, der senere er blevet taget op mange steder både i Danmark og udenlands. Herved blev klubbens navn kendt, hvilket medførte en gradvis stigning af spillestyrken, en stigning der er kulmineret ved, at klubben de to sidste år har vundet Danmarksmesterskabet i holdskak. Desuden har en af klubbens spillere (Bo Jacobsen red.) vundet det individuelle Danmarksmesterskab, ligesom vi kan tælle danmarksmesteren i lynskak (Thorbjørn Rosenlund red.) blandt vore medlemmer.

Det første åbne Risskovmesterskab blev således spillet i 1963 i bededagsferien den 10.,11. og 12. maj med 8 runder efter schweizersystemet. Sammenligner man med nutiden, var præmierne ikke ubetydelige: 500 kr. i førstepræmie og en samlet præmiesum på 2000 kr. I nutidens penge hhv. ca. 5.600 & 22.400 kr. Indskuddet var 30 kr. (i dag ca. 335 kr.).

Turneringen fik fin spalteplads i Skakbladet, hvor det hedder: Vejlby-Risskov Skakklubs internationale jubilæumsturnering, der blev spillet på Landbrugsskolen i Risskov den 10.-12. maj, blev en stor succes, og alle 62 deltagere udtrykte håbet om, at det vil lykkes klubben fremover at arrangere denne turnering hvert år.

Unægtelig et håb, der gik i opfyldelse, idet det blev til 15 turneringer med den sidste i 1977. Fra 1979 overtog Nordre traditionen med bededagsturneringer, men nu med 4-mandshold plus reserve.

Skakbladets redaktør, den flerårige danmarksmester Eigil Pedersen, var i referatet begejstret for ideen med den begrænsede betænkningstid, for der blev vist udmærket spil i mange partier, skønt flere spillere lige skulle vænne sig til den nye rytme. Han fremhævede også, at man slap for hængepartier – mange spilleres onde ånd.

Turneringen blev med 6,5 point ud af de 8 vundet af Victor Juul Hansen, Nordre, kendt profil i det lokale århusianske skakliv og tidligere landsholdsspiller.

Skakbladet bringer et parti af vinderen

I 1964 var deltagerantallet vokset til 134 med deltagelse af mange stærke spillere med selveste Bent Larsen i spidsen, der tog førstepladsen med maksimumpoint 8 af 8.

Blandt de øvrige præmietagere finder man bl.a. Hans Rasmussen, mangeårigt medlem og stærk spiller i VRS, der senere var redaktør af Skakbladet og udgiver af flere skakbøger gennem Skakcentralens Forlag.

Blandt juniorspillerne var der bl.a. præmier til den senere stormester Heikki Westerinen fra Finland og til Bo Jacobsen fra Randers. Bo får pæne ord med på vejen for sine sejre over bl.a. mesterspillerne R. Kock Iversen og H. Neergaard, Århus.

Bent Larsen stod jo i foråret 1964 umiddelbart foran sit store internationale gennembrud og indtræden i den absolutte verdenselite med den delte førsteplads i interzoneturneringen i Amsterdam, og det er tankevækkende at læse Larsens kommentarer til flg. parti, der vidner om, at selv hans spil i hurtigskakpartier blev taget meget seriøst og brugt som forberedelse til den kommende vigtige turnering.

 

I 1965 var der 120 deltagere, heriblandt igen et udpluk af landets stærkeste spillere. Turneringen blev vundet af den nyligt udnævnte IM-er Børge Andersen foran Jørn Sloth, Eigil Pedersen og Bent Larsen, der i tredje runde måtte ned i et slutspil mod Jørn Sloth for senere også at tabe til Børge Andersen. Blandt juniorpræmietagerne var bl.a. Bo Jacobsen og Leif Nørholm.

I Skakbladet fremhæves det velegnede turneringslokale i Risskov Skoles aula med albuerum til både spillere og tilskuere. Klubben roses for initiativet og måden, turneringen gennemføres på.

I 1966 blev turneringen i fravær af en del stærke københavnere i høj grad et lokalt anliggende i toppen. Turneringen blev vundet af Jørn Sloth med 8,5 af 10 foran en række århusianske spillere, herunder Kaj Rossel med 7 point. Bo Jacobsen var bedst blandt juniorerne ligeledes med 7 points.

Det er tydeligt, at Risskovturneringen efterhånden havde etableret sig som en årlig tilbagevendende turnering i dansk skak, hvorom der stod respekt – også blandt de stærkeste spillere. Det kom især til udtryk i 1967, hvor der var deltagelse af hele 4 stormestre: Tajmanov og Flohr fra den daværende Sovjetunion, den 71-årige tyske vetran Sämisch (ham med Sämischvarianten i Kongeindisk) og vores egen Bent Larsen.

I tyverne deltog Sämisch i alle de store internationale turneringer og krydsede klinger med folk som Alechin, Capablanca (gevinst Karlsbad 1929 http://www.chessgames.com/perl/chessgame?gid=1066901 ), Lasker (remis Moskva 1925), Rubinstein, Euwe – alle de store navne, der kendes fra skaklitteraturen.

At en mand som Sämisch dukker op til en Risskovturnering er en påmindelse om skakkens evne til på kryds og tværs at slå bro over epoker, alder og spillestyrke. Om vi er unge eller gamle svage eller stærke spillere, titelholdere eller ukendte, så er det skakken, der forener os i et særligt sammenhold, og det vidner om, at det ikke er tom snak, når FIDEs motto er Gens una sumus (Vi er en art).

Det er nu ellers et tabsparti, Sämisch er mest kendt for i skaklitteraturen. Sämisch tabte nemlig det udødelige træktvangsparti til Nimzowitsch i København 1923. https://da.wikipedia.org/wiki/Ud%C3%B8delige_tr%C3%A6ktvangsparti

Det kneb – specielt i starten – lidt for de udenlandske koryfæer at indstille sig på ”risskovtiden”, hvilket bl.a. førte til, at Flohr tabte til den 16-årige mesterspiller Per Holst Sørensen, der senere var med til at vinde hold DM for klubben.

Bent Larsen gjorde kort proces og vandt turneringen med maksimum 9 points.

I 1968 var der 140 deltagere. Jørn Sloth vandt med 7,5 points foran bl.a. Eigil Pedersen og Ole Jacobsen. Interessant, at der var præmie blandt veteranspillere til Harald Enevoldsen, lillebror til Jens Enevoldsen og deltager ved olympiaderne i 1950, 1952 & 1954.

I 1969 spilledes turneringen på Strandskolen med 144 deltagere. Turneringen blev vundet sikkert med 8,5 points af 9 af Palle Nielsen, der i sin tid var på det danske olympiadehold i 1952 og 1954. Han opnåede bl.a. der en meget høj score på 8,5 af 11.

På andenpladsen kom Frode Søby foran turneringens store overraskelse den 17-årige Preben Dahlberg fra Viborg. Steen Schou fik juniorpræmie med 6 points.

Turneringen i 1970 havde128 deltagere med 21 fra Vesttyskland, 7 fra Sverige og 2 fra Norge, hvilket vidner om, at der også var interesse for turneringen i nabolandene.

Turneringen vandtes overraskende af den unge mesterspiller Jan Rode Pedersen, Skanderborg foran bl.a. den tidligere danmarksmester Sejr Holm. Blandt de øvrige præmietagere var Kaj Rossel, VRS og Bo Jacobsen, Randers. Blandt juniorerne var der præmier til bl.a. Steen Schou, KFUM og Kurt Nielsen, VRS.

Den udenlandske dominans var tydelig i 1971, hvor der blandt de 112 deltagere var mange udenlandske, men få danske topspillere. Turneringen blev vundet af Sven-Göran Malmgren Göteborg.

Efterhånden bliver referaterne i Skakbladet mere kortfattede og indskrænker sig efterhånden til resultaterne.

I 1972 var der 104 deltagere og 9 runder. Vinder blev Jørgen Hvenekilde foran bl.a. Per Holst, Bo Jacobsen og Kaj Rossel. Blandt de useedede var der præmier til Torben Rossel og Ib Nielsen.

I 1973 var 132 deltagere klar ved brætterne. For første gang var der en opdeling i en hoved- og en basisgruppe. Turneringen blev vundet af Frode Fihl-Jensen 8,5 /10 foran en gruppe med 7,5 bl.a. Åge Ingerslev (olympiadedeltager Moskva 1956). På 5.pladsen kom Arne Sørensen VRS med 7,5. Der var juniorpræmier til Ole Dam Mortensen og Torben Rossel, VRS blandt 4 mand på 7,5.

I 1974 er der intet referat at finde i Skakbladet, men fra Stiften kan man finde placeringerne 1. Gunnar Johansson, Sverige, 8 p, 2. Bengt Eskildson, Sverige, 8 p. og 3. Torben Kjeldsen, 7 ,5 p.

I 1975 var der hele 173 deltagere. Vinder med 9 af 10 blev Carlos Garcia Palermo fra Argentina (senere deltager i olympiader og stærkt besatte turneringer bl. a. Mar del Plata 1982, hvor han besejrede både Larsen og Karpov; stormester i 1985). http://www.chessgames.com/perl/chess.pl?tid=82524&pid=81333 Blandt de øvrige præmietagere var Vagn Jensen, Bo Jacobsen og Thorbjørn Rosenlund alle VRS.

I 1976 kan Stiften melde om flg. topplaceringer: 1. Ingemar Vulean, Sverige, 8 p.,2. Poul Eriksen , Munkebo 7,5 p. og 3. Thorbjørn Rosenlund, VRS 7,5 p.

I 1977 blev, det – stadig ifølge Stiften – endelig til en hjemmesejr til Leif Kristensen, VRS, 8 p. , efterfulgt af Jan O Lind, 8 p. og Klaus Klundt, Vesttyskland, 7,5 p.

I 1978 blev der ikke afholdt nogen hurtigturnering, men i

 

1979 overtog Nordre stafetten med en hurtigturnering, denne gang med 4-mandshold. Holdturneringen har været afholdt lige siden, så på den måde kan man godt sige, at traditionen med en bededagsturnering efter ”Risskovsystemet” i Aarhus, der startede i 1963, stadig lever videre.

 

(Henning Andersen, oktober 2018. Kilder: Skakbladet 1963-1977 samt Århus Stiftstidende 1974, 1976 & 1977.)