Med to runder tilbage af vores efterårsturnering 2018, så er der vist på tide at gøre en status over grupperne.
Basis 1
I Basis 1 ligger ratingfavoritterne lunt i svinget. Eivind har 3,5/4 (+ 1 udsat parti), mens Claus har 3/3 (+ 2 udsatte partier). Ole Schmidt har med 3/5 gode udsigter til at snuppe ratingpræmien i gruppen.
Basis 2
Basis 2 er ratingmæssigt en mere lige gruppe. Her er Hans Jørgen og Sebastian stukket af fra de andre med 4/5, mens hele fire spillere ligger med 2,5/5 og kæmper om 3. pladsen.
Basis 3
Basis 3 er på papiret også en meget jævnbyrdig gruppe, men her har Kjeld sat trumf på, og med 6/6 ligger han på en klar førsteplads. Hans sidste parti er mod Benjamin, som med 4/5 ligger på andenpladsen, og som er den eneste, som kan indhente Kjeld. På tredjepladsen har vi Peter og Thor, som i deres indbyrdes parti i næste runde kan komme til af afgøre, hvem der løber af sted med tredjepladsen i gruppen.
Præmiefordelingen for grupperne er som følger:
Basis 1
1. præmie: 600,-
2. præmie: 400,-
Ratingpræmie til bedst under 1650: 200,-
Basis 2 og 3
1. præmie: 600,-
2. præmie: 400,-
3. præmie: 200,-