Hjemmeforberedelsen

Nogle gange har man et parti, hvor det hele lykkes. Jeg føler selv, at jeg har haft en del af dem i vores netop afsluttede efterårs EMT. Der var et par partier, hvor jeg lavede lange åbningsforberedelser hjemmefra, og i dem alle kom jeg ud i de stillinger jeg havde forberedt mig på, så timerne brugt om aftenen på diverse varianter var i sidste ende godt givet ud, især i sidste runde.

Jeg havde luret, at Johnny spillede denne variant med hvid i et parti tidligere i turneringen, og det er tilfældigvis en variant jeg selv har spillet nogle gange med sort. Jeg brugte måske 10-20 timer hjemmefra, men til gengæld brugte jeg kun 13 minutter ved brættet, hvilket alt sammen nærmest var opsparet tid i form af 30 sekunder pr. træk (uret stod på 1:29:26 da partiet var slut).