Turneringsresultater

Siden årsskiftet har der været spillet et par turneringer uden VRS regi, men med deltagelse af spillere fra VRS.

Senior DM

Tilbage i Vinterferien afvikledes Senior DM i Aarhus. Ib Nielsen stillede op i gruppen 65+ og fik med 3,5/7 en placering som 22 ud af 38 deltagere.

Nordre Vinter 24

Nordre havde en 5 runders vinterturnering. Tre spillere fra VRS stillede op. I Mester 1 formåede Eivind at score et enkelt point (på afbud), hvilket var nok til den delt sidsteplads. I Basis 1 opnåede Søren G. Christensen også et point, og en udelt sidsteplads. Erik Hjorth reddede heldigivs lidt af æren ved at vinde Basis 2 med 4/5.

DM

Vadim var eneste VRS spillere som stillede op til DM i påsken. Her deltog han i en af Kort Påske grupperne, og fik med 3/5 en placering midt i feltet med 16 deltagere.

 

 

Hurtigturnering og venskabsmatch i juni

Den nuværende klubturnering slutter mandag den 3/6.  Men VRS går ikke på sommerferie så tidligt.  De to følgende mandage, den 10/6 og 17/6 arrangerer vi en hurtigturnering over 8 runder, hvor spillere fra andre klubber som sædvanligt også er meget velkomne.  Der er snart en indbydelse på vej i turneringssystemet.

Mandagen efter,  den 24/6, slutter vi sæsonen af med at invitere  Syddjurs Skakklub til venskabsmatch, noget der måske kan blive en årlig tradition.  Det kommer der også mere om i løbet af et par uger.

Pokalskak

Den indledende kvalifikation til finalestævnet i pokalskak blev afholdt hos Skanderborg Skakklub 18/4. Pokalskakstævnet er en hurtigskakturnering med 20 minutter + 5 sekunder pr. træk, og fire hold kvalificerer sig fra hver hovedkreds, to i bredderækken og to i eliterækken. Sidste år formåede VRS at kvalificerer sig til finalen – nok mest fordi der kun stillede to hold op til kvalifikationsrunden, og derfor gik vi direkte videre 🙂

Denne gang var der lidt mere kamp om pladserne, da hele fire hold stillede op. VRS stillede op med et hold bestående af Eivind Simonsen, Søren Christensen, Jonas Bangsgaard og Hans Jørgen Mikkelsen. Vores gennemsnitsrating var klart lavest af de fire hold og det kom også til udtryk i slutresultatet, som blev en sidsteplads.

Her lidt fusk fra anden runde.

Et af de mere ufortjente point. Sort kunne i forrige træk have slået springeren på e6, og så var der ikke mere at komme efter.

Udsatte partier, partigennemgang og lynskak

På mandag den 15/4 er der pause i klubturneringen, og derbliver spillet udsatte partier fra de første 3 runder.   Desuden er aftenens emne denne gang “gennemgang af egne partier” (så tag gerne ét favoritparti med, uanset hvor du ligger på styrkelisten –  og få nogle “nye øjne” til at kommentere det).  Og så er det jo nok ikke utænkeligt, at vi også denne gang slutter aftenen af med  lynskak.

vrsk.dk