4-0 sejr til tredjeholdet og nederlag til første-og andetholdet

Vores tredjehold i D  vandt sæsonens sidste holdkamp, og holdet snuppede alle fire point, da de besøgte Aros. Vores hold, der er oversidder i sidste runde, har hermed allerede sat sig tungt på førstepladsen, og det bliver spændende, om vi får medlemmer nok, til at holdet sammen med fire andre dygtige spillere til efteråret kan danne et otte-mands hold og rykke en klasse op.  Til lykke til Kjeld,  Hans Jørgen,  Poul og Svend.

A- holdet tabte desværre igenigen. Vi var på besøg hos SK 68.  Denne gang var vi dog lige ved at få matchpoint 41/2 –  31/2 til dem.  Nu skal der en kæmpesejr og samtidig nok et mirakel til, hvis ikke Superholdet skal risikere en tur ned i B- klassen, men stor ros til Erik der tidligt vandt en officer og  ret nemt kørte sejren hjem, og til Adam der narrede  den unge 68-talent, Johan Hardlei, ved at lave en afdækkerskak, der kostede Johan dronningen. Flemming spillede remis med en noget højere ratet spiller, og også Bent og Jørgen O. tog et halvt. Jørgen blev snydt for to min. ekstra på uret, da hans modstander, Anton, lavede ulovligt træk. Deres kampleder valgte (fejlagtigt) bare at tildele Anton en advarsel og glemte desværre (mere fejlagtigt) at give Jørgen to min. ekstra på uret. Heldigvis blev det ikke afgørende, da Jørgen lidt senere tilbød remis, og Anton endnu senere fremtvang evig skak. Vi scorede dog denne gang et point mere end vores forventede, men Superholdet har endnu sæsonens første sejr til gode.

M- holdet overraskede (i det mindste mig) ved i forrige runde at vinde stort over Århus/skolerne. Nu blev jeg overrasket igen, for holdet (i næsten samme opstilling) tabte i mandags til bundholdet Nordre III.  Claus siger, at nederlaget ikke var rimeligt, da Søren , Jesper og Frank havde haft gode stillinger, og han selv mistede et tårn, som blev fanget i centrum af Steen Fup. Selv om Claus forsøgte at fuppe tilbage, tabte han dog til sidst. Heldigvis spillede Bjarke og Henrik godt og bedre end deres modstandere, og da reserven Jørgen Frank også vandt, fik vi dog tre point. Det må række til at holdet ikke mere er i nedrykningsfare, da Nordre  vist skal vinde mindst 8- 0 i den sidste kamp for at overhale os.

Næste-og sidste holdkamp i denne sæson: A- holdet spiller i Hornslet ma. d. 10/3, og M- holdet i Skanderborg ti. d. 11/3.  A- holdet møder Skanderborg III og M- holdet Nordre II.  Helst ingen afbud til disse kampe!

På mandag d. 3/3 gælder det klubmesterskabsturneringen “VRS Forår 14” . Vi spiller i tre otte- mands grupper.

Torben

Indbydelsen til Forårs EMT + storsejr i holdskak

Indbydelsen til Forårsturneringen ses >>her<<

 

I uge 6 spillede vores hold i D-rækken mod Hadsten . Det blev til en 3-1 sejr, og  vi ligger nu i spidsen af gruppen.

A- holdet klarede sig knap så godt. Vi tabte igen. Denne gang 5 -3 til Aros, og vores andethold kandiderer nu til en bundplacering, og kan nok højst håbe på en næstsidsteplads i vores syv-holdsgruppe.

Klubbens mesterhold levede endelig op til sit navn “mester”.  Efter smalle nederlag i alle kampe indtil nu, blev det denne gang til en sejr. Endda en kæmpesejr. Vi vandt hele 71/2 – 1/2 over Århus/Skolernes andethold. Selvom de kunne have stillet et stærkere hold var sejren overraskende stor, da de forventede scorer tilsagde en jævnbyrdig kamp.

Se hvad Claus skriver om den flotte sejr >>her<<

I weekenden var der ÅM i langsomskak, og årets mester blev Pelle Bank.  Men også de fem deltagere fra VRS klarede sig fint. Bedst placerede af vore deltagere var Freja, som vandt sin gruppe, og Jørgen O. og Bjarke som begge endte på en andenplads.