Hurtigskak DM for seniorer

I weekend 5-6 oktober afvikledes hurtigskak DM for seniorer Fjordsgade forenings- og fritidshus her i Aarhus.

 

Vinder af gruppen 50+ blev Klaus Berg (Skanderborg) med 7/8. Andenpladsen gik til Mads Boe (Skanderborg) med 6,5/8, mens tredjepladsen gik til Jan Christensen (Nordre) med 5,5/8.

Bedst placerede VRS’er var Jesper Korsgaard med 3,5/8 (nr. 15), efterfulgt af Jørgen Rasmussen med 2,5/8 (nr. 18). Lars Michael Agergaard spillede kun første halvdel af turneringen og fik 2/8 (nr.19). I alt deltog 22 spillere.

 

I gruppen 65+ vandt Svend Pedersen (Nørresundby) med 6/8. På andenpladsen kom Per Holst (Nordre) også med 6/8, men værre korrektion. Tredjepladsen gik til Knud Poulsen (Syddjurs) med 5,5/8 på bedre korrektion end tre andre med samme pointscore.

Eneste VRS’er var Leif Nørholm Jensen, som opnåede 2/8 (nr. 27). I alt deltog 28 spillere.

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25870

VRS’er er blevet verdensmester

Det er ikke så tit, at en af klubbens medlemmer går hen og bliver verdensmester, men det skete her i slutningen af september, da Steen Schou, som en del af det danske seniorhold, vandt VM i bridge, der blev spillet i Kina. Det er lidt tid siden, at Steen stillede op for VRS i skak, men tiden er vist blevet brugt meget fornuftigt på anden tankesport i form af bridge. Næste udfordring må være VM for seniorer i skak!

Stort tillykke.

http://www2.bridge.dk/Default.aspx?ID=23789

KLUBAFTEN MANDAG DEN 14/10

På mandag den 14/10 er der ikke noget fast på programmet i VRS. Men lokalerne er åbne,  og der bliver spillet nogle få udsatte partier. Desuden kan man selvfølgelig komme og spille “uformelt”, hyggesnakke m.v. – og hvis der kommer tilstrækkelig mange, kan vi løse nogle opgaver og/eller spille en lynturnering.

2 VRS-MESTERRÆKKEHOLD I DEN KOMMENDE SÆSON

Da et af de hold, som var rykket op i Mesterrækken (Syddjurs 2) har sagt nej tak til denne mulighed, har vi i VRS fået muligheden for, at vores 2. hold (som blev nr. 3 i A-rækken) kan overtage pladsen. Og vi har i bestyrelsen besluttet at sige ja til denne spændende udfordring. Det betyder, at vi i den kommende sæson har 2 hold i Mesterrækken.  Så vi får bl.a. et spændende “lokalopgør” mellem 1. og 2. holdet  – og vi satser jo stadig på at få 1. holdet op i 2. division 🙂