På baggrund af de aktuelle udmeldinger for bl.a. Aarhus Kommune kommer det næppe bag på nogle, at også VRS desværre må lukke ned for resten af året. Det betyder, at starten på vinterturneringen endnu en gang må udskydes. Vi forsøger dog at få noget online-skak op at køre de to næste mandage (14/12 og 21/12) som et lille plaster på såret. Klubbens medlemmer og øvrige tilmeldte til vinterturneringen får tilsendt en mail med lidt flere informationer.
Månedsarkiv: december 2020
Sejr i Skanderborg
Mens både 1. holdets og 3. holdets modsandere, henholdsvis Randers 2 og Hadsten, meldte fra til den planlagte holdturneringsrunde kom 2. holdet i A-rækken heldigvis i kamp. Resultatet blev en pæn 5-3 sejr mod Skanderborg 4. De to reserver Ole S. og Carsten blev to af aftenens helte med gevinster på henholdsvis 1. og 8. bræt, og Jørgen R. på 3. bræt vandt også i flot stil. Derimod blev Benjamin snydt af en smart kombination, og de 5 øvrige partier endte alle remis uden de store dramaer.
Skanderborg-folkene havde fint styr på arrangementet, men det var underligt at sidde adskilt i 2 forskellige lokaler uden at kunne følge med i mere end 4 partier, og desuden var matchen usædvanlig tidligt færdig, så vi allerede kl. ca. 21.45 kunne drage hjemad. Med en samlet forventet score på ca. 3,5 points kan 5-3-sejren vel ikke betegnes som prangende – men helt sikkert som godkendt.
De individuelle resultater kan ses her.
Hyggeaften med kort varsel….
Det er ikke let at planlægge for tiden, heller ikke i VRS. Det har nu vist sig, at Randers 2 har meldt afbud til holdkampen i Mesterrækken i morgen mandag med kort varsel.
Derfor er der ingen planlagte aktiviteter i klubben p.t. Men da vi jo har lokalerne i Chess House til rådighed, inviterer vi derfor nu med kort varsel til hyggeaften. Claus sørger for lidt undervisning/ underholdning, og derefter er der “fri leg” resten af aftenen. Håber at se så mange som muligt, så vi holder lidt gang i klubben 🙂