Hurtigskakmatch mod Syddjurs Skakklub

Den sidste mandag, før klubben går på sommerferie, slutter vi  forårssæsonen af med en hurtigskakmatch mod Syddjurs Skakklub.  Her kommer den officielle indbydelse :

HURTIGSKAK-MATCH MELLEM VRS OG SYDDJURS

 Kære Syddjurs- og VRS-spillere,

Hermed indbydes I til en spændende og hyggelig hurtigskak-match mellem vores to klubber mandag den 24/6, kl. 18.30 i VRS` lokaler i Vejlby Sognegård på adressen Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov.

Aftenens program er 4 runder hurtigskak, som bliver planlagt i forhold til de aktuelle hurtigskak-ratingtal og sådan, at alle partier bliver spillet mellem en Syddjurs- og en VRS-spiller.  Betænkningstiden er den officielle for hurtigskak i DSU-regi, dvs. 15 minutter + 10 sekunders tillægstid. Vi regner med at være færdige ca. kl. 22.00.

Efter første runde holder vi en pause, hvor der bliver serveret pizza og drikkevarer.  Man behøver altså ikke at have spist hjemmefra.

Det er de to klubber, der betaler ”gildet”, så det er gratis at deltage.

Udgangspunktet er en match mellem 16 spillere fra hver af klubberne.  Tilmelding sker efter ”først-til-mølle-princippet” via tilmeldingslister i klubberne eller pr. mail til henholdsvis Christian Jensen, Syddjurs  (cj.pladekisten@gmail.com) eller Poul Guldbæk Olesen, VRS (pgo8240@gmail.com).

Sidste frist for tilmelding er mandag den 17/6.

Vel mødt til en spændende og hyggelig sommer-hurtigskak-match.

Hyggeaften

Vi var 6 spillere til hyggeaften, hvor der blev gennemgået lidt slutspilsteori, hvor vi havde fat i lidt bonde- og tårnslutspil. Bagefter gennemgik vi nogle partier, hvor vi skulle finde de rigtige træk.

Vi rundede af med en omgang lyn.

Partigennemgang

Peter fører os igennem partierne

 

Bededagsturneringen 2024

Nordre afholdt Bededagsturneringen 2024 den 27. april. Hele 16 hold stillede op, og styrkmæssigt svingede de fra en gennemsnitsrating på 1373 til 2287 (holdlisten). VRS stillede op med tre spillere i form af Eivind Simonsen, Claus Vangsgaard og Ole Schmidt. Vi fik forstærkning fra Nordre i form at Knud Erik Juhl som indtog 3. bræt på holdet. Holdene var delt ind i passende præmiegrupper, hvor der var en 1. og 2. plads at spille om. Foruden holdpræmier, så var der også præmier for indviduelle præstationer baseret på brætscore. Der var også plads til særskilte præmier for bedste og næstbedste juniorer.

Vores hold sluttede midt i rækken af hold på en delt 10-11 plads, men lige indtil sidste runde var vi faktisk i spil om at vinde førstepladsen i gruppen under 1900. Inden sidste runde førte vi med 5 point foran Syddjurs (gevinst gav 3 point, remis gav 1 point), men vi mødte så et ret stærkt SK1968 hold i sidste runde, og formåede kun at skrabe to point sammen, mens Syddjurs fik hele 10, så de overhalede os. Det kunne dog været gået anderledes, hvis vi havde formået at være lidt skarpere i to af vores partier fra sidste runde:

Her er det første bræt som formår at overse, at en simpel skak duer

Og så er det vores tredjebræt, som overser, at simple skakker ikke duer

Med disse to gevinster ville vi have formået at fastholde førstepladsen under 1900, men nu sluttede det i stedet med ingenting. Der er dog lagt i kakkelovnen til revanche til vores kommende fælles klubarrangement med Syddjurs i juni, hvor der skal spilles lidt hurtigskak!

Selve afviklingen af turneringen var der dog ikke noget at sætte finger på, og alt spillede lige fra kantine til rundelægning, som endda formåede at være forud i forhold til planlægningen. Vi ses helt sikkert igen næste år!

Billeder og turneringstabel fra turneringen findes på Nordres hjemmeside.

Hyggeaften den 13/5

I aften, den 13/5, er det tid for sæsonens sidste hyggeaften i VRS.  Ud over et par udsatte partier er der ikke blevet aftalt noget fast om programmet, men klubben er åben, og brætter, brikker og ure skal nok blive fundet frem.  Så må det vise sig, hvad der er stemning for.  Vel mødt 🙂

Næste mandag, den 20/5, har vi pause pga pinsen – og derefter går slutspurten så ind med de sidste 2 runder af forårsturneringen.