Nogle klubmedlemmer har efterspurgt ideer til, hvordan man finder en plan efter åbningssspillet. Der findes faktisk nogle nemme genveje, men det kræver at man genkender mønstre i stillingen, og handler på dem. At vide, at “i stillinger af denne type kan det være en god ide at spille sådan og sådan” er de genveje, som stærkere spillere benytter sig af, når de “nemt” vinder partier.

En af disse genveje er Aljechins kanon.

Aljechins kanon er et grusomt våben i skak (Wikipedia). Opstillingen med de tunge officerer på samme linje er en ganske effektiv måde at få sparket hul i modstanderens stilling. Desværre er det ikke så ofte, at man får muligheden for at lave denne opstilling, fordi modstanderen tit har sine egne planer, hvor han/hun opsætter trusler, som man så må forholde sig til. Ikke desto mindre, så havde jeg to partier sidste turneringsår, hvor jeg fik muligheden for at lave en Aljechins kanon, som ret hurtigt afgjorde partiet til min fordel. For begge partier gælder, at det var tale om lukkede stillinger mod lavere ratede spillere, hvor modstanderen ikke fandt den mest aktive plan, og måske også lurepassede lidt på, hvad jeg nu mon fandt på, fordi den hellige grav så unægtelig velbevaret ud.

Det første parti var mod Søren Christensen i vores Efterårs EMT 2018. Jeg havde sort. Sørens 14. træk var g2-g4 og kan ses som et forsøg på at lukke stillingen på kongefløjen. Jeg så en gylden mulighed for at lave en Aljechins kanon, og 14. træk senere var partiet slut.

Det næste parti var mod Torben Gregersen i vores Jubilæumsturnering 2019. Jeg havde igen sort. Vi har lidt den samme lukkede stilling som i diagramstillingen ovenover, og det var så til min fordel fordi jeg skulle nu “bare” kopiere ideen i partiet mod Søren, og 15. træk senere var partiet igen afgjort.

Det lyder jo nemt nok, ikke?

Fordelen ved en lukket stilling – som de to ovenover – er, at du kan manøvrere dine brikker rundt på en lidt mere møjsommelig måde, end du kan i en åben stilling. Det er ikke så farligt at spilde et enkelt træk eller to i en lukket stilling, fordi det tager tit et par træk for modstanderen at stable en trussel op, og du kan tit nå at parrere denne trussel, hvis du er opmærksom på den. Ulempen er så, at hvis du ikke er opmærksom på, hvilke trusselsbilleder der kan opstå i en lukket stilling, så rammer det tit ekstra hårdt, hvis du har lavet for mange spildtræk.

Så hvad er truslen i de to ovenstående diagramstillinger?

Sorts plan er ret banal: h-bonden skal skubbes frem, og bag h-bonden stiller vi det tunge skyts klar. Sort skubber kun h-bonden frem, så den truer hvids g-bonde, og så venter sort på det rigtige tidspunkt til at slå denne bonde og bryde igennem i h-linjen.

Dette er en klassisk angrebsvej i kongeindiske stillinger af denne type, og kender man dem, så har man netop en af de genveje, som kan gøre det nemt at finde en plan.