Kategoriarkiv: Hyggeaften

Nyheder omkring hyggeaftener i Vejlby Risskov skakklub. Med jævne mellemrum, og gerne mindst en gang om måneden, arrangerer VRSK for en hyggeaften, hvor der gennemgås noget teori, vises nogle partier eller spilles nogle lyn-partier. Måske alle tre på en og samme aften. Alle kan være med.

“Hjerne-arm” skak

Nu på mandag har vi “hjerne-arm” skak på programmet. Det foregår på den måde, at man er to spillere på et hold, og den ene agerer som hjerne, mens den anden er armen. Hjernens opgave er at sige, hvilken type brik skal rykkes, og armens opgave er så at udføre trækket på brættet. Der må ikke kommunikeres udover at hjernen siger brikkens type.
Vi spiller med 10 minutter til hvert hold, og der er vist præmier i form at en flaske vin til vinderholdet.

Hyggeaften 28/10 + turneringer

Næste mandag (28/10) skal andetholdet i ilden på udebane mod Syddjurs, men alle os andre har som sådan ikke noget skakligt på kalenderen. Derfor arrangerer vi en lynturnering med start kl. 19:00 næste mandag, og efter den tager vi eventuelt noget teori eller gennemgang af partier. Vi vender det på hovedet, fordi så kan vores yngre spillere få muligheden at spille med i lynturneringen.

VRS adventsturnering: Som noget nyt har vi flyttet vores traditionelle hurtigturnering i august til november/december. Den foregår som den plejer, og løber over to mandage med start 25/11.