Kategoriarkiv: Hyggeaften

Nyheder omkring hyggeaftener i Vejlby Risskov skakklub. Med jævne mellemrum, og gerne mindst en gang om måneden, arrangerer VRSK for en hyggeaften, hvor der gennemgås noget teori, vises nogle partier eller spilles nogle lyn-partier. Måske alle tre på en og samme aften. Alle kan være med.

Skakspillets love

Næste mandag vil der være en hyggeaften, hvor vi vil sætte fokus på skakspillets love. Dette gøres i forbindelse med et skak dommerkursus, som 6. Hovedkreds sammen med Viby Skakklub vil arrangere 24-25 januar 2026.

Vi vil gennemgå de relevante regler og love, samt rundelægninger og rating beregninger, sådan at de af klubbens medlemmer, som måtte være interesseret i at tage dette dommerkursus, kan blive klædt på til opgaven. Der er allerede 4-5 som har bebudet, at de vil tage kurset, men andre er selvfølgelig også velkomne, også selvom de ikke har tænkt sig at komme på kursus.

Man er selvfølgelig også velkommen til bare at spille noget skak, eller eventuelt følge med i 3. holdets kamp imod Silkeborg, som kommer til at foregå i det andet lokale.

 

Her et eksempel på en opgave man kunne risikere at støde på til et dommerkursus

Hvid har lige trukket Tf8+, men hans vinge når lige at falde. Hvad er resultatet af dette parti?

“Online-læringsplatforme” på hyggeaften i morgen

I morgen den 20/10 har vi årets sidste hyggeaften (bortset fra juleafslutningen den 15/12).   Der har ophobet sig en del udsatte partier i efterårsturneringen, men heldigvis bliver (mindst) 5 af dem afviklet i morgen.  Desuden får vi besøg af et par Nordre-folk, der spiller et udsat parti fra deres klubturnering.

I det andet lokale kommer Frank Jacobsen kl. 19.00 med en kort orientering om alle de muligheder, der ligger i de forskellige “online-læringsplatforme”.  Frank har en del erfaring på dette område. Dette bliver muligvis suppleret med noget teorigennemngang, og ellers er der som sædvanlig mulighed for lynskak og “fri leg”.   Så mød gerne op og sæt dit præg på aftenen 🙂

Sæsonstart og “Smuk Skak” i Skanderborg

VRS åbner sæson 2025/26 på mandag den 11/8, hvor der – som  før nævnt – er mulighed for at prøve kræfter med en turnering i Fischer-Random-Skak.  Men vi kan selvfølgelig også spille traditionel skak  og indretter programmet efter hvad der er ønske om blandt de fremmødte.  Det kan fx være en lynskakturnering eller fremvisning af egne partier, så tag gerne ét med, som du har lyst at vise.

Og så er der også snart mulighed for at deltage i årets største turnering i Østjylland :  “Smuk Skak”, som afvikles (parallelt med en GM/IM-turnering) i Skanderborg over 5 runder i weekenden den 22-24/8.  Her er der p.t. allerede tilmeldt  hele 111 deltagere, heraf 3 fra VRS – men der er stadig plads til flere, og tilmeldingsfristen udløber først den 17/8. DSU turneringssystem

 

 

Sæsonafslutning

Lidt utraditionelt holdt vi sæsonafslutning på en onsdag, men det fungerer sådan set også. Der blev gennemgået diverse ting omkring skakuret, lidt tårnslutspil og så rundede vi af med en lynturnering.

 

 

I løbet af sommerferien vil vi køre på vågeblus, og hver mandag er der kun planlagt med skak for børn mellem 18-19ish. Andre er velkomne forbi til lidt hyggeskak, men der vil ikke være nogle planlagte aktiviteter.

I august starter vi op igen hyggeaften, generalforsamling, hurtigskakturnering efterfulgt af vores efterårsturnering.

God sommerferie.