Selv om sommeren nu langt om længe har vist sig fra sin mere stabile side, siger kalenderen jo nu august, og det betyder, at VRS` efterårssæson begynder at nærme sig.
Første klubaften er mandag den 12/8, hvor støvet bliver børstet af brætter og brikker (og måske også af skakhjernerne…), vi spiller lidt uformelt og slutter måske af med én af de velkendte lynturneringer.
Den 19/8 afholdes, som allerede nævnt her på siden, den årlige generalforsamling, og den 26/8 er det tid for sæsonens første teori-/hyggeaften, som Eivind står for.
Mandag den 2/9 går det så løs med 1. runde i efterårsturneringen, P.t. er der 11 tilmeldte – men vi håber selvfølgelig på mange flere.
Bestyrelsen mødes i starten af uge 33, og derefter kommer der flere detaljer og en samlet kalender. Vel mødt til en ny aktiv VRS-sæson.