Forårsturneringen- sidste runde. — Forårshurtigskak d. 19. og d. 26. maj

Forårs EMTen er færdigspillet. Skemaerne med præmietagere og de nye ratingtal kan ses under Forårs EMT ovenfor.

Det blev en spændende sidste runde! Claus og Frank spillede remis, og dermed blev klubmestertitlen hos Claus, der endte på 5½ p. Frank, der var ratingfavorit, fik 5 p. og tog andenpladsen. Topopgøret blev spillet helt ud, og klokken var blevet tirsdag  inden det var afgjort. Franks merbonde nåede ikke at blive forvandlet, da Clauses to tårne ( mod Franks dronning) hele tiden holdt kontrol med forvandlingsfeltet. Spændende slutspil, der kunne spilles helt ud, fordi vi i VRS spiller med bonustid – 30 sek. pr. træk, så ingen tilfældig afgørelse pga. vingefald. Det er også en stor fordel at partiet bliver noteret af begge spillere, da der er noteringspligt til den bitre ende. Bjarke, der i næstsidste runde vandt over Frank, scorede 4½ point og gruppens ratingpræmie.

I B1 kunne Jørgen Overgård ved gevinst have sat sig på førstepladsen, men han måtte afgive et halvt til Bent, og da Hans Jørgen samtidig tog et helt, endte de begge på 5 p. og delte så første- og andenpræmien. Jørgen Frank vandt over Asbjørn og sikrede sig ratingpræmien.

I B2 vandt Thomas Kirk også sit sidste parti og fik fuldt hus 7 af 7! -Førstepræmie og et ratinghop på 176. Svend tog med 5 p.  andenpræmie.  Ratingpræmien i denne gruppe tog Mogens sig af.

Stort til lykke til alle præmietagere!  Klik på “VRS Forårs Hurtigturnering” øverst på siden og se indbydelsen til sæsonens sidste turnering. Og meld jer senest på lørdag.

Torben

 

Udsigt til en spændende afslutning på forårsturneringen både i M- klassen og i B1.

I B2 er Thomas Kirk sikker på førstepladsen med 6/6, og han har samtidig mulighed for en gevaldig ratingfremgang. Svend  har med 5 p. allerede sikret sig andenpladsen.

I M- klassen tabte Frank sit udsatte parti mod Bjarke, og i den gruppe er der nu stor usikkerhed om topplaceringerne. I tilfælde af pointlighed plejer vinderne af M- gruppen at spille lynskak om klubmestertitlen. Denne lynmatch spilles så ved en senere lejlighed.

I Basis 1 fører Jørgen Overgaard og Asbjørn med 4½ før sidste runde, mens Hans Jørgen med sine 4 p. ånder dem kraftigt i nakken.

Vi skulle gerne have alle med i klubbens åbne hurtigturnering, hvor vi spiller de fire første runder d. 19. maj og de sidst tre runder d. 26. maj.

Indbydelsen kommer snarest og kan ses — HER