Hej
Der er forskellige arbejdsopgaver i klubben, der trænger sig på, men som det kniber for medlemmerne af bestyrelsen at få tid til uden hjælp fra klubbens øvrige medlemmer. Flere af opgaverne blev drøftet mere eller mindre indgående på generalforsamlingen 15/8 22, uden der blev vedtaget nogen konkret handlingsplan.
Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at anmode om medlemmernes frivillige deltagelse i et eller flere af følgende udvalg:
1 SoMe aktiviteter: f. eks at udbrede kendskabet til klubben og dens aktiviteter. Foreslå medlemmerne interessante måder at benytte SoMe på etc.
2 Diskussion af og planlægning af nye metoder til hvervning af nye medlemmer. Ved personlig kontakt? Annoncering? Eller andet? Hvor? Hvordan? Hvad er den optimale måde at modtage potentielle nye medlemmer på? Også personer, der måske endnu ikke er helt parat til at være klubspillere.
3 Jubilæum. Vejlby Risskov Skakklub fylder 75 år i 2023. Det vil vi naturligvis gerne fejre. Alle medlemmer i klubben opfordres derfor til at komme med ideer til markering. Vi vil bl.a. gerne i gang med en pæn og informativ pjece, der fortæller om Vejlby Risskov Skakklub. For at gøre det effektivt vil vi gerne nedsætte et jubilæumsudvalg, som kan samle og arbejde videre med forslag.
Arbejdsopgaverne bliver det i høj grad op til medlemmerne selv at fastlægge og fordele, men det endelige resultat skal naturligvis forelægges bestyrelsen. Har du lyst til at deltage, så giv besked til et medlem af bestyrelsen