32 spillere fra Viby, Silkeborg, SK 68 og VRS – og Eivind som kampleder – indtog Vejlby Sognegård mandag aften til fælles afslutning i gruppe 4 i 6. hovedkreds` holdturnering. For VRS blev det en fin afslutning på sæsonen, hvor reserverne Frank og Svend og vores nye mand Sebastian lagde for med at sikre os en 3-0-føring først på aftenen. Hans Jørgen og Thor bidrog senere til sejren med fine gevinster, mens Poul halede en remis i land i et slutspil med konge/tårn/springer mod konge/tårn.
Så med en 5,5-2,5 sejr fik vi sæsonens bedste pointhøst og kan så ærgre os over de par points, som vi “smed” i Viby tidligere på sæsonen, og som blev afgørende for, at holdet fra den sydlige forstad vandt gruppen med 27,5 foran VRS` 25 points.
Næste mandag (18/3) går det løs med forårsturneringen (8 runder Schweizer-turnering), hvor vi ser frem til mange tilmeldte, både fra VRS og fra andre klubber.