HYGGEAFTEN OG KVAJEBAJERE DEN 5/3

På mandag den 5/3 har vi den næste i rækken af hyggeaftener. Claus kommer som sædvanlig med nogle oplæg, som vi kan blive klogere af, og I andre er også velkomne til fx at vise et af jeres partier.

Desuden kan vi på mandag friste med, at Erik Bøye giver kvajebajere til alle fremmødte VRS-ere pga en temmelig uheldig episode under andetholdets match mod 1968 i mandags (nu i 2018 kan vi måske kalde den en “modtaget Iphone-gambit”!).  Erik fortæller :

Jeg fortæller altid min modstander (og som regel også kamplederen) at min mobiltelefon er åben, men på lydløs, så jeg med mellemrum kan tjekke, om min kone har sendt et nødkald. Hun er nu ellers næsten helt rask – men for en sikkerheds skyld. Det, der skete i går, var at mit vækkeur gik i gang og vækkede hele Hornung-salen. Det er mig en gåde, hvordan det kunne ske kl. 19.57 ??
Jeg har fået dispensation fra Claus til at have telefonen åben, men ikke til at sætte vækkeur på, så jeg accepterede straks 0’et. Men det er ærgerligt, jeg havde allerede en sund mer-bonde.
Jeg giver kvaje-bajere til hygge-aftenen på mandag, og beder Claus gennemgå de forskellige regler.