Mandag den 26/2 har vi fået et “hul” i kalenderen, fordi den oprindeligt var afsat til holdskak – men ingen af holdene skal spille den aften. Og da vi lige har haft en hyggeaften med teori og lynskak prøver vi nu noget lidt nyt :
En uformel minihurtigturnering, hvor deltagerne bliver placeret efter styrke, så vidt muligt i 4 mands-grupper og spiller alle-mod-alle, dvs. 3 runder med den officielle betænkningstid på 20 minutter pr. spiller + 5 sekunders tillægstid pr. træk.
Der bliver ikke tilmelding på forhånd, turneringen bliver ikke ratet og der er ikke indskud. Man kan bare møde op senest kl. 18.55 og blive tilmeldt.