NYT FRA BESTYRELSEN

VRS-bestyrelsen holdt møde i aftes, og her kan lige nævnes et par hovedpunkter :

Vi vedtog – som noget nyt – at spille den kommende forårsturnering i én stor gruppe efter Schweizer-systemet – så alle kan komme til at møde alle. Vi kan eventuelt fortælle lidt mere om turneringsformen på mandag. Indbydelsen ligger klar til tilmelding nu, både i DSU-systemet og på vores egen hjemmeside.

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25661

Kalenderen for resten af foråret blev gjort klar – nogenlunde efter den sædvanlige model med et par hyggeaftener, hvor der også kan spilles udsatte partier, og så med en hurtigskakturnering i juni måned.

På mandag den 4/3 afholder vi en hyggeaften, som bliver en kombination af partigennemgang og lynskak. Alle opfordres til at medbringe gode partier, gerne fra holdturneringen, til gennemgang i “plenum”.   Og så fra kl. ca. 20.30 laver vi en lynskakturnering med tidshandicap i forhold til ratingtal.