Det bliver jo efterhånden lidt “træls” at skulle gentage sig selv, men her kommer igen en melding om at VRS desværre må tilbringe mindst en måneds tid endnu i “dvaletilstand”. Realistisk set bliver det tidligst efter påske, at vi MÅSKE kan komme til at flytte rigtige brikker igen – med mindre vi skal til at satse på udendørs skak, hvor man jo nu må samle 25 personer ?! Men online-skakken fortsætter ved pc-en, hvor der er mulighed for at spille både mandag og torsdag og også for at tilmelde sig den annoncerede turnering med lang betænkningstid.