VRS forår 2023

Det er nu muligt at melde sig til vores forårsturnering. Det kan gøres her.

Der er også andre turneringer i 6. Hovedkreds, som løber af stabelen indenfor nærmeste tid.

Randers Skakklub: Åben forårsturnering 2023 (spilles tirsdage)

Skanderborg Skakklubs ÅBNE BYMESTERSKAB 2023 (spilles tirsdage)

SK1968 Åbent klubmesterskab 2023 (spilles mandage)

Nordre Vinter 2023 (spilles torsdage)

Aarhusmesterskabet i skak (spilles 10/2-12/2)

Hurtigskak i Herning

Som Eivind berettede, så var vi 7 VRS-ere med i Silkeborgs hurtigturnering før nytår med et temmeligt nedslående resultat.  En bilfuld på fire af os var klar til at rette op på dette ved at melde os til ”Årets første træk” i Herning. I modsætning til de fleste andre hurtigturneringer spiller man her i 8 mands-grupper, der ud over at give meget jævnbyrdige partier også – efter min mening – har den fordel at man følger mere intenst med i hvordan det går i konkurrenternes partier.  Hans Jørgen og Poul deltog i Basis 4 og Jonas og Carsten i Basis 5. 

Og det gik heldigvis væsentligt bedre end i Silkeborg : Helt suveræn var Jonas, der virkelig havde en forrygende dag, hvor alt lykkedes, og gjorde rent bord med hele 7 af 7 og dermed fik en ratingfremgang på intet mindre end 194. For Poul startede det også over stok og sten (med en god portion hjælp af modstander-fejl)  med 4 af 4.  Så kom der alvorlig modstand i 5. og 6. runde.  men 5 p., en 3. præmie og 113 ratingpoints var absolut værd at tage med.
Også Carsten kom på præmieskamlen på en delt 3. plads med 4 p. og en ratingfremgang på 47. Mindre godt gik det dog for Hans Jørgen, der gik i stå efter middagspausen, sluttede på 2 p.  og måtte afgive 58 ratingpoints.
Men absolut en mere end godkendt VRS-indsats 80 km vestpå i endnu en veltilrettelagt turnering i en god stemning, Se nærmere om resultaterne på  årets første træk.

Frivillige efterlyses


Hej
Der er forskellige arbejdsopgaver i klubben, der trænger sig på, men som det kniber for medlemmerne af bestyrelsen at få tid til uden hjælp fra klubbens øvrige medlemmer. Flere af opgaverne blev drøftet mere eller mindre indgående på generalforsamlingen 15/8 22, uden der blev vedtaget nogen konkret handlingsplan.
Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at anmode om medlemmernes frivillige deltagelse i et eller flere af følgende udvalg:
1 SoMe aktiviteter: f. eks at udbrede kendskabet til klubben og dens aktiviteter. Foreslå medlemmerne interessante måder at benytte SoMe på etc.
2 Diskussion af og planlægning af nye metoder til hvervning af nye medlemmer. Ved personlig kontakt? Annoncering? Eller andet? Hvor? Hvordan? Hvad er den optimale måde at modtage potentielle nye medlemmer på? Også personer, der måske endnu ikke er helt parat til at være klubspillere.
3 Jubilæum. Vejlby Risskov Skakklub fylder 75 år i 2023. Det vil vi naturligvis gerne fejre. Alle medlemmer i klubben opfordres derfor til at komme med ideer til markering. Vi vil bl.a. gerne i gang med en pæn og informativ pjece, der fortæller om Vejlby Risskov Skakklub. For at gøre det effektivt vil vi gerne nedsætte et jubilæumsudvalg, som kan samle og arbejde videre med forslag.
Arbejdsopgaverne bliver det i høj grad op til medlemmerne selv at fastlægge og fordele, men det endelige resultat skal naturligvis forelægges bestyrelsen. Har du lyst til at deltage, så giv besked til et medlem af bestyrelsen