Kategoriarkiv: Holdturnering

Nyheder omkring holdskak turneringen i 6. Hovedkreds, hvor Vejlby Risskov skakklub deltager sammen med andre skakklubber. Her mødes klubber i hold bestående af 4 eller 8 spillere.

4-0 sejr til tredjeholdet og nederlag til første-og andetholdet

Vores tredjehold i D  vandt sæsonens sidste holdkamp, og holdet snuppede alle fire point, da de besøgte Aros. Vores hold, der er oversidder i sidste runde, har hermed allerede sat sig tungt på førstepladsen, og det bliver spændende, om vi får medlemmer nok, til at holdet sammen med fire andre dygtige spillere til efteråret kan danne et otte-mands hold og rykke en klasse op.  Til lykke til Kjeld,  Hans Jørgen,  Poul og Svend.

A- holdet tabte desværre igenigen. Vi var på besøg hos SK 68.  Denne gang var vi dog lige ved at få matchpoint 41/2 –  31/2 til dem.  Nu skal der en kæmpesejr og samtidig nok et mirakel til, hvis ikke Superholdet skal risikere en tur ned i B- klassen, men stor ros til Erik der tidligt vandt en officer og  ret nemt kørte sejren hjem, og til Adam der narrede  den unge 68-talent, Johan Hardlei, ved at lave en afdækkerskak, der kostede Johan dronningen. Flemming spillede remis med en noget højere ratet spiller, og også Bent og Jørgen O. tog et halvt. Jørgen blev snydt for to min. ekstra på uret, da hans modstander, Anton, lavede ulovligt træk. Deres kampleder valgte (fejlagtigt) bare at tildele Anton en advarsel og glemte desværre (mere fejlagtigt) at give Jørgen to min. ekstra på uret. Heldigvis blev det ikke afgørende, da Jørgen lidt senere tilbød remis, og Anton endnu senere fremtvang evig skak. Vi scorede dog denne gang et point mere end vores forventede, men Superholdet har endnu sæsonens første sejr til gode.

M- holdet overraskede (i det mindste mig) ved i forrige runde at vinde stort over Århus/skolerne. Nu blev jeg overrasket igen, for holdet (i næsten samme opstilling) tabte i mandags til bundholdet Nordre III.  Claus siger, at nederlaget ikke var rimeligt, da Søren , Jesper og Frank havde haft gode stillinger, og han selv mistede et tårn, som blev fanget i centrum af Steen Fup. Selv om Claus forsøgte at fuppe tilbage, tabte han dog til sidst. Heldigvis spillede Bjarke og Henrik godt og bedre end deres modstandere, og da reserven Jørgen Frank også vandt, fik vi dog tre point. Det må række til at holdet ikke mere er i nedrykningsfare, da Nordre  vist skal vinde mindst 8- 0 i den sidste kamp for at overhale os.

Næste-og sidste holdkamp i denne sæson: A- holdet spiller i Hornslet ma. d. 10/3, og M- holdet i Skanderborg ti. d. 11/3.  A- holdet møder Skanderborg III og M- holdet Nordre II.  Helst ingen afbud til disse kampe!

På mandag d. 3/3 gælder det klubmesterskabsturneringen “VRS Forår 14” . Vi spiller i tre otte- mands grupper.

Torben

Indbydelsen til Forårs EMT + storsejr i holdskak

Indbydelsen til Forårsturneringen ses >>her<<

 

I uge 6 spillede vores hold i D-rækken mod Hadsten . Det blev til en 3-1 sejr, og  vi ligger nu i spidsen af gruppen.

A- holdet klarede sig knap så godt. Vi tabte igen. Denne gang 5 -3 til Aros, og vores andethold kandiderer nu til en bundplacering, og kan nok højst håbe på en næstsidsteplads i vores syv-holdsgruppe.

Klubbens mesterhold levede endelig op til sit navn “mester”.  Efter smalle nederlag i alle kampe indtil nu, blev det denne gang til en sejr. Endda en kæmpesejr. Vi vandt hele 71/2 – 1/2 over Århus/Skolernes andethold. Selvom de kunne have stillet et stærkere hold var sejren overraskende stor, da de forventede scorer tilsagde en jævnbyrdig kamp.

Se hvad Claus skriver om den flotte sejr >>her<<

I weekenden var der ÅM i langsomskak, og årets mester blev Pelle Bank.  Men også de fem deltagere fra VRS klarede sig fint. Bedst placerede af vore deltagere var Freja, som vandt sin gruppe, og Jørgen O. og Bjarke som begge endte på en andenplads.

AFBUD -AFBUD og UAFGJORT

Holdturneringens første runde blev ikke så spændende, som vi havde glædet os til.
Førsteholdet skulle have haft besøg fra Hinnerup, men gæsterne meldte afbud, fordi politiet frarådede al kørsel p.g.a. stormvejret.
Andetholdet meldte i sidste øjeblik afbud til Randers Skakklub af samme årsag. De (Randers Skakklub) foreslår nu, at vi kører op og spiller kampen d. 6. jan. Mere når vi har en endelig aftale.
Tredjeholdet trodsede vind og vejr.

Her er Pouls referat:
——————————————-

Vi mødte 4 mand op til kampen, da det i allersidste øjeblik lykkedes at få fat i Jens Knudsen som reserve, og trods stormvejr og advarsler mod udkørsel nåede vi planmæssigt frem til Hornslet.

Jens fik ret hurtigt problemer på 4. bræt og endte med at få sin dronning fanget.

På 3. bræt fik jeg efterhånden et overtag, men min modstander gjorde det lidt for nemt for mig ved at overse en springergaffel.

Hans Jørgen kom efterhånden i stormvejr på 2. bræt, hvor modstanderen fik initiativet, og det endte med en regulær mat.

Kjeld spillede et ret jævnbyrdigt parti på 1. bræt, men med få minutter tilbage på uret lavede Syddjurs-manden en kæmpebommert, der regulært kostede dronningen. Summa summarum : 2-2. Når man ser på ratingtallene burde vi have vundet, men i betragtning af at både Kjeld og jeg havde en pæn portion held i sprøjten kan vi vist ikke være utilfredse med det resultat.
Poul G. Olesen
——————————————-

I 2. runde af holdturneringen har anden- og tredjeholdet hjemmekamp mod henholdsvis Syddjurs 1 og Nordre 4. Reserver allerede nu ma. d. 18. nov.
Førsteholdet skal til Åbyhøj to. d. 21. nov.
Ugen efter ma. d. 25/11 tager vi hul på vinterturneringen.– Meld jer snarest, og senest onsd. d. 20/11. For at se de tilmeldte: Tryk på Vinter EMT- Tilmeldte. ovenfor.   Torben

HOLDTURNERINGEN

Allerede på mandag d. 28/10 skal alle tre VRS – hold i ilden.

Førsteholdet, der jo igen spiller i M- klassen får besøg af Hinnerups
førstehold. Denne kamp spilles i CH, da Sognegården endnu ikke er
færdigrenoveret.

Andetholdet i A- klassen spiller udekamp mod Randers, og vores
tredjehold i D- rækken skal til Hornslet og spille mod Syddjurs.

Da alle vore hold spiller samme aften, skulle vi helst undgå afbud.
Se styrkelisten — HER

Grundet tekniske problemer har vi endnu ikke kunnet få at vide hvor og
hvornår vi skal spille næste runde af holdturneringen, men anden runde
spilles i uge 47.

OPRYKNING

VRSes førstehold spiller i mesterrækken i næste sæson- efter en overbevisende sejr på 7½ – ½ i holdturneringens sidste runde.

-Vi har et stærkt førstehold, især når alle spiller samtidig, og vi har, efter min vurdering, mulighed for at klare os fint i hovedkredsens stærkeste række.

– Også VRSes tredjehold blev gruppevinder, da holdet i sidste runde vandt 3- 2. Opløbet her var meget tæt, da Silkeborgs hold scorede 2½ i sidste kamp og sluttede med bare et halvt point mindre end os. Det forlyder, at Kjeld sikrede vores sejr, da han stædigt fik vendt en tabsstilling til en gevinst.

-Vores andethold- superholdet – vandt i sidste runde 5½- 2½ over Sk 68ernes sjettehold, og vi endte på en fjerdeplads i gruppen. Det var sikkert blevet til en topplacering for superholdet også, hvis vi ikke i første runde faktisk måtte kæmpe mod os selv. Men vi kan nu glæde os over, at VRS ikke har èt superhold, men hele TRE SUPERHOLD.

-TOPSCORER

– Klubbens topscorer i holdturneringen blev Jesper, der vandt alle sine partier. Jesper blev ikke alene topscorer for for klubben, men i hele sæsonens holdturnering, idet han vist var den eneste, der præsterede at spille alle kampene for sit hold og samtidig vinde dem alle !

– 22 Vrs`ere deltog i holdturneringen, og følgende spillede over forventet og fik derfor ratingfremgang: Kjeld opnåede en ratingfremgang på 43, Jesper + 36. Torben H. + 36. Svend + 34, Torben V. +34, Adam + 32, Lars +20, og Flemming +2. Sæsonens flittigste holdspiller var Poul, der spillede 9 kampe. Bjarke, Freja og Kjeld spillede alle 8 kampe for klubben. Tillykke til de dygtige og til de flittige!

Torben