Kategoriarkiv: Holdturnering

Nyheder omkring holdskak turneringen i 6. Hovedkreds, hvor Vejlby Risskov skakklub deltager sammen med andre skakklubber. Her mødes klubber i hold bestående af 4 eller 8 spillere.

Mesterrækkeholdets program efter udsættelsen af matchen mod Silkeborg

Mesterrækkeholdets planlagte match ude mod Silkeborg torsdag den 18/1 er blevet udsat!  Da alle 8 spillere havde afbud pga ferie eller sygdom, lykkedes det os at få en aftale med Silkeborg og med turneringslederen om at udsætte kampen til onsdag den 7/3.

Da holdet i forvejen har en udsat kamp, kan der nok være behov for lige at repetere spilletidspunkterne for de 5 holdmatcher, som skal spilles indenfor de næste par måneder.  Det bliver et temmelig tæt program :

tirsdag den 30/1 hjemme mod Syddjurs  (udsat kamp)

tirsdag den 6/2 ude mod Viby

tirsdag den 27/2 ude mod Rokaden

onsdag den 7/3 ude mod Silkeborg (udsat kamp)

mandag den 12/3 mod Skanderborg (spilles i Hornslet)

 

 

 

Vrs, Randers, Aros, Tarvesio og Indbydelse til Vinterturneringen

Overraskelse i klubbens efterårsturnering! Leif, der bl.a.  har vundet over de to  højest ratede i sæsonens første klubturnering, har inden sidste runde på mandag 5 p. af 6, og han kan kan selv afgøre ved at tage point i sidste runde, hvor han møder Henning. Kun Claus kan endnu indhente ham på målstregen.

I B1 fører Erik og med 4 1/2 p., men Jørgen Frank og Brian kan med gevinst i sidste runde blande sig i kampen om førstepladsen.

B 2: Her fører Carsten med 4 p., men kan i sidste runde indhentes af flere. Bent har 3 1/2 og et udsat parti, så spænding i alle tre grupper!  Se alle resultater i  EFTERÅRSTURNERINGEN

Klubbens åbne vinterturnering begynder d. 4/12.

Se INDBYDELSEN og tilmeld dig nu! Eller senest 2/12.


I Holdturnerings anden runde blev det til to sejre : Vores hold i A- klassen vandt 4 1/2- 3 1/2 i Randers, og vores tredjehold i D vandt overbevisende 3 1/2 – 1/2 over Aros 2, og indtager pt. førstepladsen i D2.  Vores førstehold har fået udsat sin kamp mod Syddjurs, fordi Vangsgård- familien har travlt med Junior VM i Tarvesio. — Se Clauses indlæg nedenfor

Klubbens næste holdkampe:

Førsteholdet spiller ude mod Aros 1 d. 12/12.

Andetholdet spiller hjemme mod Sk 68 4 d. 11/12.

Tredjeholdet spiller ude mod Hørning 27/2 2018.

Følg med her i HOLDTURNERINGEN.

 

 

 

 

 

 

 

Kort opfølgning vedr. den nye holdturnering

Der er nu taget endelig beslutning om hvem, der i den nye sæson spiller på hvilke hold, og både VRS` styrkeliste og holdopstillinger samt turneringstabellerne kan ses på www.6-hk.dk.   Som allerede nævnt starter 1. og 2. holdet hjemme mod hhv. Åbyhøj 1 og Nordre 3 på mandag den 30/10, men for D-rækkeholdet er der sket en ændring, sådan at første kamp bliver ude mod Silkeborg torsdag den 2/11.  Alle, der skal spille, får direkte besked fra holdlederne.

Vi ser (også i år) frem til en spændende turnering, hvor alle 3 hold bør have mulighed for at klare sig godt.

 

Holdturneringen 2017/18 –

HOLDTURNERINGEN 2017/18 – SUPPLEMENT

Torben Hansen har netop skrevet et indlæg om holdturneringen, suppleret med et link til de nye turneringstabeller. Som supplement hertil kan jeg lige tilføje følgende:

De 3 hold i henholdsvis Mesterrækken, A-rækken og D-rækken kræver jo som udgangspunkt 20 spillere.  Da vi har fået lidt flere aktive spillere, har bestyrelsen overvejet om der i år var basis for enten 3 8 mands-hold eller 2 8 mands- og 2  D-rækkehold (i alt 24 spillere), da vi på den aktuelle styrkeliste har 31 spillere, hvoraf de 25 (heraf iøvrigt alle fra nr. 16 og nedad!) har sagt ja til at ville spille holdskak.  Men da der jo også skal være ”luft” til afbud pga udlandsrejser, arbejde, sygdom m.v. var det vores vurdering, at vi i så fald ville blive for sårbare og ikke altid kunne stille med fuldt hold – og derfor ender vi med at stille med samme antal hold som sidste år.

Det er planen, at bestyrelsen på mandag den 23/10 lægger sig fast på hvem der spiller på hvilke hold, og så får I besked snarest muligt derefter i forhold til de holdkampe i 1. runde (mandag og tirsdag i uge 44), som fremgår af Torbens indlæg.

Holdledere er ligesom sidste år henholdsvis Claus (M-rækken), Eigil (A-rækken) og Svend (D-rækken).

KLUBTURNERINGEN — status — og start på HOLDTURNERINGEN

Klubturneringen ” Vrs efterår 17″ er ca. halvejs færdigspillet, og stillingen, efter at de fleste af os har spillet fire partier, er:

I M- gruppen har Eivind og Leif begge tre point skarpt forfulgt af Claus og Kim med 2 1/2 p.

I B1 fører Erik med 3 1/2p., og i B2 deler Svend og Carsten pt. førstepladsen. De har begge scoret 3 p. i de første fire kampe.

Se alle resultater i ———EFTERÅRSTURNERINGEN

—————————————-

Holdturneringen starter om godt en uge. Som i forrige sæson har Vrs tilmeldt tre hold:

M- rækken spiller første runde mandag d. 30/10, hvor vores førstehold får besøg af Åbyhøj 1.

Vrs 2 spiller samme aften hjemmekamp mod Nordres tredjehold, der i forrige sæson spillede i M- klassen.

Klubbens tredjehold spiller i D- rækken og skal i første runde på besøg hos Aros tirsdag d. 31/10.

Følg med her i ————–HOLDTURNERINGEN