Indbydelse
Hej alle VRS-ere:
Så nærmer tiden sig for en tilbagevendende festlig begivenhed, nemlig vores juleafslutning.
Der vil være en lækker julebuffet, rigeligt med drikkevarer, diverse spil og morsomme indslag og til slut en lille lynskak-turnering for de interesserede.
Vi håber på stor deltagelse både fra medlemmerne og fra evt. ledsagere, som også vil være meget velkomne. Jo flere vi er, jo festligere bliver det.
Sted: Vejlby Sognegård
Tid: Mandag 18/12 kl. 18 og til vi nu engang slutter ud på aftenen
Pris: Medlemmer kr. 150. Ledsagere kr. 100.
Tilmelding inden 4/12 til: schleisner@dadlnet.dk eller tlf. 26 23 54 08. (bindende i forhold til betalingen efter 10/12)
Betaling kontant Carsten, vores kasserer, eller via mobile-pay på 357925 – skriv julefrokost i kommentar-feltet.
På gensyn til festen: juleafslutningsgruppen, Jonas, Frank og Peter
Kategoriarkiv: Klubben
Nyt i VRS-kalenderen
Hermed lige lidt om hvad der sker i VRS i den nærmeste fremtid :
1. Efterårsturneringen kører videre som planlagt med 6. og 7. runde den 13/11 og 27/11. Der var planer om udsættelse af sidste runde, men det bliver ikke aktuelt.
2. Der bliver ekstraordinær generalforsamling den 4/12, hvor hovedpunktet bliver at få regnskabet formelt godkendt efter en del “bureaukratisk bøvl”. Derefter er der hyggeaften. En indkaldelse kommer snarest.
3. Vores juleafslutning afholdes mandag den 18/12. Det kommer der snart nyt om.
4. Lige efter nytår, mandag den 8/1, starter vi en 5 runders-vinterturnering i alle-mod-alle-grupper. Også her er der en indbydelse på trapperne.
Se i øvrigt kalenderen hvor også holdkampe i uge 47 og 50 fremgår.
FLERE JUBILÆUMSARRANGEMENTER
JUBILÆUMSTURNERING
I søndags (8/10) havde vi lånt sognegården til VRS` jubilæums-hurtigturnering, som blev spillet som en 7 runders Schweizer-turnering med 20 deltagere. Turneringen forløb udmærket, men det kneb nok lidt med de store overraskelser. Som det frem-går af turneringstabellen (link), vandt IM Torben Sørensen med 6,5 p. foran Mads Boe med 6 p. Efter deres indbyrdes remis i 4. runde, blev det afgørende, at Mads se-nere også måtte afgive remis mod Frank Jensen. Øvrige resultater kan ses i tabellen.
RECEPTION, FOREDRAG OG SIMULTAN-ARRANGEMENT
Mandag aften (den 9/10) blev der holdt reception i klublokalerne i Vejlby Sogne-gård. Foruden VRS` egne (og tidligere) medlemmer var der besøg fra 6. hovedkreds og klubberne Skanderborg, Viby og Åbyhøj, og klubben blev ”begavet” med vin, cho-kolade og sågar lakridspiber, som vi måde en passende anledning til at nyde.
Derefter gik Jesper Thybo på ”scenen” med et spændende oplæg om dels forskellige metoder til at træne skak og dels hans egen karriere indtil nu. Oplægget blev supple-ret af et spørgelystent publikum, og efter en times tid gik simultan-forestillingen i gang. Efter et par afbud stillede 23 spillere, heraf 18 fra VRS, op mod stormesteren. Der spillet med ur, hvor Jesper og udfordrerne hver havde en time til hele partiet.
En del kom ret hurtigt bagud, mens andre partier var mere jævnbyrdige, men da slutspillet nærmede sig, blev det tydeligt, at kun en lille håndfuld havde reelle chan-cer for points. Resultatet blev to remiser til Jesper Korsgaard og Hans Jørgen Mikkelsen. Claus Vangsgaard kæmpede som den sidste – men måtte også overgive sig. Så altså et samlet resultat på 22-1 til Jesper Thybo, betydeligt bedre end da Bent Larsen – som omtalt for nylig – i 1988 tabte 13 simultanpartier ved 40 års-jubilæet.
Dermed blev der så sat punktum for fejringen af 75 års-jubilæet, og vi ser frem til de kommende år med optimisme.
Jesper Thybo holdt oplæg om egen udvikling som spiller + havde opgaver med til de fremmødte
Højt humør inden vi gik i gang
Til venstre er Jesper Korsgaard i gang med at hive en halv hjem. Leif er vist allerede i store problemer, mens Hans Jørgen har helt styr på sagerne og får en halv lidt senere. Yderst til højre pønser formanden på at vinde officeren tilbage, som stormesteren har snuppet. I forgrunden startede Erik Bøye som sædvanligt med 1. a3 men Jesper kendte den vist godt.
Ældste og yngste generation side om side.
Når der ikke var mere at hente i simultanen, så kunne man altid snuppe nogle lyn og gå på rov i resterne fra buffeten. Det var vist også en slags gevinst 🙂
Flere billeder findes på vores Instagram
Begivenheder i VRS
PROGRAM FOR DEN NÆSTE MÅNEDS TID I VRS
Da kalenderen på klubbens hjemmeside desværre er i udu for tiden og da der har været lidt tvivl om hvad der sker i klubben lige nu, kommer her en opsummering :
Mandag den 11/9 : Klubturnering, 2. runde
Mandag den 18/9 : Teoriundervisning, hyggeaften og udsatte partier
Mandag den 25/9 : Foredrag af Jan Løfberg om Bent Larsen. (Hans bog nr. 2 er endnu ikke udkommet – men han medbringer den som ”pdf” og den kan bestilles med rabat efter foredraget). Ingen tilmelding; alle er velkomne.
Mandag den 2/10 : Klubturnering, 3. runde
Søndag den 8/10 : kl. 10.00 : Jubilæums-hurtigturnering. Tilmelding via www.vrsk.dk
Mandag den 9/10 : kl. 18.00 : Reception & simultanskak med Jesper Thybo. Tilmelding via www.vrsk.dk
VRS jubilæum
VRS FEJRER 75 ÅRS-JUBILÆUM
Vejlby-Risskov Skakklub blev stiftet i 1948, og det vil sige, at klubben til oktober kan fejre sit 75 års-jubilæum. Det har vi tænkt os at markere med manér med hele 3 arrangementer, som alle finder sted i vores gode klublokaler i Vejlby Sognegård:
- Mandag den 2. oktober, kl. 19.00 kommer Skakbladets redaktør Jan Løfberg og fortæller om Bent Larsens liv og skakkarriere, herunder skakverdenen og de andre skakstjerner fra tiden under den kolde krig og årene derefter. Der bliver også mulighed for at købe Jan Løfbergs to udførlige bøger med titlen ”Larsen”.
- Søndag den 8. oktober, kl. 10.00 inviterer vi til jubilæums-hurtigturnering. Turneringen spilles som en 7 runders Schweizer-turnering, som (afhængigt af deltagerantal) vil blive spillet i én eller to grupper. Indskud 150 kr. og 1. præmie 2.000 kr. ved mindst 30 deltagere. Alle er naturligvis velkomne, og tilmelding sker via DSU`s turneringssystem.
- Mandag den 9. oktober, kl. 19.00 afholdes endnu et arrangement. Det starter kl. 18.00 med en lille jubilæumsreception og et mindre traktement, og kl. 19.00 får vi besøg af GM Jesper Thybo, der holder foredrag om sin karriere indtil nu i en times tid og derefter spiller simultan. Også her er alle velkomne, men af pladshensyn er der et maksimum-deltagertal på 40 deltagere, hvoraf de 20 som udgangspunkt er reserveret til VRS-spillere. Tilmelding sker også her via DSU`s turneringssystem og i øvrigt efter ”først-til-mølle”-princippet. Vi glæder os til at se både VRS-ere og andre skakspillere til alle 3 arrangementer.