I aftes fik vi afviklet endnu en spændende runde i VRS` jubilæumsturnering, hvor der nu kun mangler nogle udsatte partier og så den sidste spændende runde.
Men der er også andet på programmet, før sæsonen er slut :
På næste mandag den 20/5 har vi hyggeaften, så mens nogle af os spiller udsatte partier, bliver der gennemgang af partier fra turneringen i det andet lokale. Claus viser, hvordan han vandt topopgøret mod Eivind, og andre er også meget velkomne til at byde ind med spændende partier.
Sidste runde spilles jo så den 27/5, og derefter afholdes – traditionen tro – en hurtigturnering over 2 mandage : den 3/6 og den 17/6. (Vi springer over den 10/6, hvor det er 2. pinsedag). Indbydelsen til denne turnering er klar om en uges tid.