VRS 1 – Syddjurs 1

I Mesterrækken tog førsteholdet imod Syddjurs. Det var en kamp, hvor samtlige partier nok burde være sluttet remis, men hvor VRS trak det længste strå og vandt med 4,5-3,5. Det var ca. 1 point under forventet, så Syddjurs kunne også være tilfreds, omend noget mere behersket.

Her en kort oversigt, baseret på øjebliksbilleder.

 

  1. bræt – tab

Bjarke endte i et slutspil med dronning, springer og tre bønder på hver side. I tiltagende tidnød satte han en springer i slag, og så var det slut. 

2. bræt – remis

Freja var støvet af og bragt i spil på andet bræt. Et slutspil med to tårne + bønder så en overgang lovende ud, men endte med en bonde i underskud, som Freja dog nemt fik holdt remis. 

3. bræt – remis

Lars havde lidt mindre terræn og stod lidt presset på dronningefløjen, og tilbød derfor remis, hvilket modstanderen accepterede.

4. bræt – remis

Claus mødte en modstander, hvis dronning og springer fik lavet en masse rav i den, og det – sammenkoblet med et stort tidsforbrug – førte til en halv.

5. bræt – remis

Jespers modstander fik åbnet a-linjen og så en overgang ud til bare at køre den rent hjem, men en løber på b7 holdt stillingen og så var der ikke mere i det.

6. bræt – gevinst

Eivind endte i et springerslutspil, som var helt remis, hvis sort bare spillede bonde til a5. Det gjorde sort ikke, og så kunne hvid stille og roligt file et point hjem.

7. bræt – remis

Kim endte i en stilling med to tårne + løber + en masse bønder på hver side. Det blev vekslet til et slutspil med løber + 2 bønder mod tårn (+ ekstra bønder). Det så lovende ud, men endte fredeligt.

8. bræt – gevinst

Erik fik sat en smart kombination ind på h7, hvor ved han vandt en bonde. Det endte i et tårnslutspil, med en bonde ekstra, som stilsikkert blev ført i mål.

 

http://holdskak.skak.dk/TeamTourPairing/Details/?pairingId=7359&teamTournamentGroupId=274

Hyggeaften den 11/11-19

Som det fremgår af kalenderen er der hyggeaften og udsatte partier i aften – forhåbentlig kan vi disponere over begge lokaler!.  Programmet for hyggeaften er ikke lagt helt fast – men Erik Bøye kommer med et par oplæg, der er mulighed for at vise gode seværdige partier på demo-brættet og  at løse skakopgaver.  Og så kan man selvfølgelig også spille lynskak, analysere, drikke kaffe og snakke m.v.  Vel mødt 🙂

DM I HURTIGSKAK I AARHUS 30/11-19

Som nogle VRS`ere  nok allerede har set og hørt,  bliver der afholdt DM i hurtigskak i Aarhus lørdag den 30/11.   Rent fysisk foregår det på et nyt spillested : FO-byen i Vester Allé, men det er Chess House, der står som arrangør.

Det betyder, at man ud over at deltage i en forhåbentlig spændende turnering også samtidig kan give Chess House en tiltrængt økonomisk håndsrækning – især hvis man også støtter kantinen.

Se nærmere på:  http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26175

Juleafslutning

Julefest mandag d. 16. dec. kl. 18.00

Bemærk det fremrykkede tidspunkt

Fin julefrokost

Præmieoverrækkelser fra efterårsturneringen

Jule-quiz

Jule-lyn-skak for medlemmer

Bankospil for gæster (koner/kærester, børn/børnebørn)

Præmier fra klubbens sponsorer

Pris: 150 kr. for medlemmer, 75 kr. for gæster

Prisen inkluderer 1 øl eller vand. Snaps og supplerende drikkevarer kan købes til de sædvanlige kantinepriser

Tilmelding til Erik i klubben eller på tlf. 31178320 eller pr. email: swismark@swismark.dk

Tilmelding senest mandag 2. december

Julefesten 2019