Alle indlæg af Eivind Ortind Simonsen

Hurtigskak august

Vanen tro afholder vi en hurtigskakturnering efter sommerferien. Den foregår over to mandage – 25/8 og 1/9. Tilmeldingen er åben.

Har man brug for mere hurtigskak, så afholder Syddjurs en hurtigskakturnering, også over to mandage – 30/6 og 7/7 – lige i starten af sommerferien.

Og hvis man er over en vis alder, og ikke skal noget midt i oktober, så afholder Silkeborg skakklub til den tid Hurtigskak-DM for seniorer.

VRS forår afsluttet

Vores forårsturnering er færdigspillet, og resultatet var

1. plads: John Hansen 7/8
2. plads: Eivind Simonsen 7/8
3. plads: Claus Vangsgaard 6/8

 

Ratinggruppe under 1800

1. plads: Jacob Jäger-Andersen 4,5/8
2. plads: Jørgen Rasmussen 4,5/8
3. plads: Anton Ramus 4/8


Ratinggruppe under 1700

1. plads: Jens Jacob Prasse 4,5/8
2. plads: Kasper Skov-Nielsen 4,5/8

 

Ratinggruppe under 1600

1. plads: Erik Hjorth 3,5/8
2. plads: Frank Jacobsen 3/8

 

Bededagsturneringen

Nordre afholdte igen i år den traditionsrige Bededagsturnering. Seksten hold stillede op, og VRS stillede med to hold. På førsteholdet fik vi forstærkning til førstebrættet fra John Hansen fra Silkeborg, men ellers var resten af holdet rent VRS med Claus, Thor og Anton.

Førsteholdet var seedet i midten, som nr. 9 af 16, hvilket betød, at vi igen i år skulle spille første runde imod ratingfavoritterne fra Skanderborg.

Vores andethold bestod af Hans Jørgen, Jacob, Anders og Matti.

Andetholdet var seedet sidst af alle holdene, så de var oppe imod overmagten, og de to sidste brætter med Anders og Matti spillede deres første holdturnering overhovedet.

Førsteholdet formåede at vinde ratinggruppen under 2050, mens Jacob Jäger-Andersen vandt prisen som bedste juniorspiller.

 

Aarhus Mesterskabet

Sidste runde i skoleskak grandprix cyklusen blev afholdt i Herredsvang i dag. Vores regulære skoleskakspillere var forhindrede i at deltage, men så var det heldigt at vi havde to helt nye, som godt gad stille op.

Frederik Torp Kristensen stillede op i nybegynder gruppen, og den var i dagens anledning slået sammen med den lidt stærkere F-gruppe. Det var Frederik ret uimponeret over, og han gik hen og fik en samlet 5. plads, og blev en suveræn vinder af nybegynder gruppen med 4,5/8.

 

I F-gruppen stillede Matti Gormsen Johansen op, og han var om muligt endnu mere uimponeret end Frederik, og vandt simpelthen de første syv runder, inden han tog foden af pedalen i sidste runde, og måtte indkassere et tab. Det kunne dog ikke rokke ved, at Matti blev klar vinder af F-gruppen med 7/8.

Begge spillere spillede deres første turnering, og begge vandt deres respektive grupper og rykker op til næste sæson.