Alle indlæg af Eivind Ortind Simonsen

Aarhus Mesterskabet

Sidste weekend den 9/5 afvikledes Aarhus Mesterskabet i skoleskak, som samtidig var afslutningen på denne sæsons grand prix turnus.

Der var to sammenbragte grupper, hvor Matti stillede op i den øverste, som bestod af spillere fra B, C og D klassen. Her opnåede han med 3/5 en samlet 3. plads, og vandt også D gruppen i samme ombæring.

 

I den anden sammenbragte gruppe spillede E, F og N klasserne. Her deltog tre spillere fra VRS. Bedst gik det for Laurits Tuxen Amstrup, som fik 5/7 og en samlet 4. plads. Arses fik 3. point og en 17. plads, mens Viggo med 2,5 fik en 18. plads.

 

I den samlede Grand Prix stilling vandt Mads Green Toft B-gruppen med 26,8 point.

 

I C-gruppen blev Matti nummer 2 med 56,9 point, mens Magnus fik en 10. plads med 20 point.

I E-gruppen blev Laurits Tuxen Amstrup nr. 4 med 39,5 point. Nohr fik 9,5 point og havnede på en 19. plads, mens Pelle med 3,5 point kom på en 35. plads.

I F-gruppen blev Karl bedste VRS’er med 20 point på en 7. plads. Viggo kom på en 10. plads med 14 point, Anker fik en 15. plads med 9 point, Cornelius fik 8 point og kom på en 18. plads, mens Arses med 6. point kom på en 23. plads.

Link til grand prix stillingen.

Herredsvang GP

Næstsidste runde i Aarhus Skoleskak grandprix blev afholdt i Herredsvang i Aarhus i dag.

I gruppe D stillede Matti og Mads op. Her gik det bedst for Matti, som med 4/5 opnåede en andenplads og også vandt det indbyrdes opgør i sidste runde. Mads kom ind på en delt fjerdeplads, men gik glip af en pokal grundet værre korrektion.

 

I gruppe F stillede to oprykkere fra sidste runde op: Nohr og Cornelius. Her gik det bedst for Nohr, som fik 3,5 af syv mulige, og lige akkurat gik glip af en pokal. For Cornelius blev det en hård omgang med 0 point, men modstanden i F-gruppen er også lidt hårdere end i nybegyndergruppen.

I nybegyndergruppen stillede Anker og Arses op. Her gik det bedst for Arses, som med 4,5 af syv mulige fik en tredjeplads, mens Anker med 4 point fik en femteplads. Begge fik en pokal.