Alle indlæg af Eivind Ortind Simonsen

Årets første aften

Til klubbens første aften sidste mandags, lagde vi som vant ud med træning for juniorerne. De spillede nogle partier, vi gennemgik nogle opgaver og til sidst sluttede vi af med “hjerne-arm” skak.

 

Senere kom Claus, og så kunne vi gamle prøve os af i en turnering mod de unge. De gamle vandt, men det er vist kun et spørgsmål om tid og marginaler

 

 

Årets første træk

I Herning spilledes der den traditionsrige hurtigskakturnering i starten af året. VRS stillede med 3 spillere ud af i alt 103 deltagere.

I Basis 3 spillede Ole Schmidt, og med 4/7 rakte det til en 5. plads og en lille rating fremgang.

I Basis 4 spillede Jonas Bangsgaard, som med 2/7 havnede på en delt 5. plads, og en lille rating tilbagegang.

I Basis 5 spille Poul Guldbæk Olesen, som opnåede 1,5/7 og en 7. plads og en lidt større rating tilbagegang.

Jule-hurtigturnering i Silkeborg

Den traditionsrige jule-hurtigturnering i Silkeborg blev spillet 28/12. VRS stillede op med 6 mand ud af i alt 110 deltagere.

I Mester gruppen spillede Eivind, som med 3/7 ramte nogenlunde forventet score.

I Basis 2 spillede Søren Graugaard, og selv om han var seedet som nr. 15 i gruppen, gik han hen og fik en andenplads med 5/7.

I Basis 3 spillede Carsten, Peter, Hans Jørgen og Jacob. Jacob blev nødt til at trække sig efter 2. runde (et tab og en gevinst). Bedst gik det for Peter, som med 3/7 scorede en halv over forventet, mens Hans Jørgen også med 3/7 scorede lidt under. Carsten var et halvt point bagefter.

Her en lille skoleskak slutspilsopgave, som jeg fuldstændig formåede at fejlspille. Jeg havde ikke så megen tid, og havde set remisen, så den gik jeg efter ved bare at spille a-bonden frem.

Men … der er en smarere måde at spille stillingen på, som er værd at huske til en anden god gang.

Juleafslutning

Sidste mandag afholdte klubben den traditionelle juleafslutning. Festudvalget bestående af Frank, Peter og Ole S. havde sørget for god mad, ris à mande, snaps, kolde øl og pakkeleg. Vi afsluttede med den lige så traditionelle lyn-turnering om klubmesterskabet i lyn, som Eivind vandt med 7/7.

Vi holder nu juleferie frem til 6/1, hvor vi starter igen med skoleskak, klubkamp og hyggeaften. Inden da kan man nå at deltage i to hurtigturneringer: Silkeborgs juleturnering den 28/12 og Årets første træk den 4/1.

Vores egne Vinterturnering er udskudt en uge (start 20/1) for at gøre plads til at vi kan få afsluttet vores hurtigturnering (13/1), som jo som bekendt blev forstyrret af strømafbrydelse.

God jul og godt nytår.