Et parti fra vores Efterårsturnering 2020.
Alle indlæg af Eivind Ortind Simonsen
VRS hjemløs
Vi har fået en mail fra sognegården omkring brug af deres lokaler:
“Jeg er blevet bedt om at kontakte alle vore eksterne brugere af lokaler i sognegården og oplyse om at der nu helt lukkes for udlån af lokaler, indtil situationen omkring coronasmitten ændrer sig.
Jeg har ikke fået en udløbsdato for denne stramning, men forventer at det nok vil vare hen mod årsskiftet.”
Det betyder jo, at vi ikke kan anvende sognegården til at afvikle vores partier i. Bestyrelsen er i gang med at finde en mulig løsning på problemet (Chess house), men hvis nogen sidder med nogle gode ideer, er de mere end velkomne til at kontakte os på bestyrelse@vrsk.dk.
1. runde D-rækken
I første runde i D-rækken tog VRS 3 imod Syddjurs 2. Resultatet blev uafgjort 2-2, hvilket set med VRS’ briller var et ok resultat, da den forventede score var på 1,38. Thor og Nicolaj vandt, mens Peter og Carsten måtte strække våben.
Holdskak udsat
Grundet Corona situationen, så har 6-HK valgt at udsætte de tre første runder i sæsonens holdskaksturnering. D-rækken kan dog stadigvæk afvikles.
“Fredag den 23. Oktober valgte regeringen at nedsætte forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 gældende fra mandag uge 44 til søndag uge 47.
Hovedkredsen har derfor valgt at udsætte samtlige kampe i M- og A-rækken der skulle have være afviklet i uge 44-47 til afvikling på et senere tidspunkt.
D-rækken kan spille deres kampe, hvis der kun er de 8 spillere + 2 andre i spillelokalet.”
Optakt til Holdturnering 2020-2021
Holdturneringen starter på næste mandag, hvor vores første- og tredjehold skal i aktion på hjemmebane. Holdturneringen i år er lidt speciel grundet Corona situationen, og det har medført at en række hold stiller op i en lidt svagere udgave end de ellers ville have gjort. 6. Hovedkreds har lavet en Corona vejledning, som kan læses her, og bla. siger, at tilskuere ikke er tilladt.
Reglementet for holdturneringen kan læses her.
Mesterrækken
Mesterrækken består i denne sæson af 7 hold. Igen i år ligger vores førstehold på en andenplads når man ser på gennemsnitsrating. Nedrykkerne fra Viby er klar kandidat til oprykning, mens vi må se at få brudt den uheldige stime: 3. plads 17/18, 4. plads 18/19, 5. plads 19/20.
| Hold | Rating (dansk) | Rating (elo) |
| Viby 1 | 1991 | 2012 |
| VRS 1 | 1869 | 1904 |
| Silkeborg 2 | 1811 | 1868 |
| Syddjurs 1 | 1806 | 1837 |
| Åbyhøj | 1779 | 1834 |
| SK1968 4 | 1625 | 1722 |
| Randers 2 | 1615 | 1683 |
A-rækken
Vores andethold spiller i A-rækken, som også i år stiller med 7 hold. Målt på gennemsnitsrating ligger vores hold i midten af feltet. Sidst sæson havde Skanderborg skakklub et suverænt hold i Mesterrækken, men i år har de valgt at lave et suverænt hold i A-rækken i stedet for, og de er klare favoritter til oprykning. SK1968 5 brillierer også ved at have den stærkeste spiller i hele holdturneringen på første bræt: 2176 i rating, hvilket overgår samtlige spillere i Mesterrækken.
| Hold | Rating (dansk) | Rating (elo) |
| Skanderborg 3 | 1844 | 1885 |
| SK1968 5 | 1698 | 1730 |
| Silkeborg 3 | 1531 | 1598 |
| VRS 2 | 1528 | 1598 |
| Skanderborg 4 | 1457 | 1564 |
| Viby 2 | 1455 | 1554 |
| SK1968 6 | 1180 | 900 |
D2-rækken
Vores tredjehold spillere i D2-rækken, som består af fire hold. Vores tredjehold ligger på sidstepladsen målt på gennemsnitsrating, men kigger man på ELO tallet ser det bedre ud.
| Hold | Rating (dansk) | Rating (elo) |
| Syddjurs 2 | 1305 | 1462 |
| Randers 3 | 1260 | 1393 |
| Hadsten | 1211 | 1068 |
| VRS 3 | 1190 | 1358 |