Alle indlæg af Eivind Ortind Simonsen

Matsætning med springer og løber

Det er ikke så tit at man har behov for at kunne sætte mat med løber og springer, men derfor kan det være en god ide at kende til ideerne bag sådan en matsætning. Om ikke andet, så kan man lære noget om samspillet mellem springer og løber/konge, noget man kan drage nytte af i andre situationer.

Det første man skal vide er, at det er muligt at forcere en mat indenfor de 50 træk man har til rådighed, men matten kan kun forekomme i eller omkring de to hjørner, som har samme farve som den, som løberen går på.

Dernæst skal man kende til to specielle opstillinger, som man som den matsættende part kan fremtvinge – i en eller anden udgave – ved korrekt spil.

Den første er nedenstående stilling, hvor det er lykkes hvid at drive sorts konge helt til baglinjen.

Den anden stilling er følgende, hvor sorts konge er ser ud til at have mere frihed, men skindet bedrager.

Begge stillinger er udgangspunkt for en længere trækfølge, som fører til mat, og som er god at kende, hvis nu man skulle komme til at stå i den situation, at modstanderne gerne vil have at man over brættet kan bevise, at man har styr på sin slutspilsteori.

I det første digram står kongen på baglinjen, men den skal drives over til feltet a8, som har samme farve som den løberen går på. Sort kan vælge at spille på to måder: 1) han kan være samarbejdsvillige og gøre det nemt, eller 2) kan være lidt mere besværlig.

Vi tager den samarbejdsvillige udgave først

 

Så tager vi den lidt mere besværlige. De første træk er helt ens.

 

Så til den anden stilling.

Ved første øjekast ser det ud til, at sorts konge har lidt mere frihed, men ved nærmere eftersyn har vi også her gang i et gyldent bur. I eksemplet ovenover lavede hvid et bur med udgangspunkt i at holde sorts konge på baglinjen. Denne gang laves buret med udgangspunkt i de tre diagonaler vist nedenfor.

VRS’ere i Syddjurs sommer EMT

Seks VRSere har i uge 31 deltaget i  Syddjurs sommer EMT.

I Monradgruppe 2 deltog Peter Christian Fisker Hansen og Ole Skadborg Villadsen. Peter endte på en 5. plads med 3/5, mens Ole blev nr. 7 med 2,5/5 point (14 deltagere).

I Monradgruppe 3 deltog Hans Jørgen Mikkelsen, Poul Guldbæk Olesen, Kjeld Ehlers og Daniel Jhaf Madsen. Hans Jørgen Mikkelsen vandt gruppen med 3,5/5 mens Poul (3/5), Kjeld (3/5) og Daniel (2,5/5) indtog henholdsvis 4., 5. og 6. plads (10 deltagere).

Med undtagelse af Kjeld scorede alle spillere lidt over forventet og fik derfor en lille ratingtilvækst.

Genveje i skak

af Peter Schleisner

Som en slags opfølgning på Eivinds udmærkede indslag på hjemmesiden for nylig om genveje til gunstigt spil og Alechins kanon  (https://vrsk.dk/skak/aljechins-kanon/) vil jeg hermed gerne supplere med yderligere hjælp til succes:

Du kender sikkert situationen: Du overvejer at ofre en brik for at udføre en snedig kombination. Gevinsten ved gunstigt udfald er stor, men stillingen er kompliceret, og det kan jo gå galt. Her er så en hjælp til hurtigt og sikkert at træffe det rette valg. Man anvender simpelthen følgende formel udtænkt af IM og tidligere engelsk mester William Hartston:

V = G/n2 – O

Formlen kan anvendes på alle kombinationer udført af den gennemsnitlige klubspiller og bygger på den kendsgerning, at sandsynligheden for at en spiller regner galt er direkte proportional med kvadratet på det antal træk, han prøver at regne fremad.

Der skal indsættes følgende værdier for at finde den ønskede værdi af V: G er værdien af en gevinst (udmålt som svarende til det vundne antal bønder), n er antallet af træk, der skal gennemregnes i den givne kombination og O (også udmålt i bønder) er værdien af det offer der kræves. Dersom værdien af V er positiv er kombinationen værd at give sig i kast med, hvorimod man nok bør forsøge at finde en anden plan, hvis V er negativ.

Et eksempel: Du overvejer at ofre en bonde (O=1) for i en 2-træks kombination at vinde en dronning (G=9). Hvis man indsætter de relevante værdier fås V =+ 1,25, (bare gå i gang) hvorimod resultatet, hvis man satser på kun at vinde en løber, er -0,25 (om igen).

Simpelt og effektivt!

(NB: Evt. klager endsige erstatningskrav overfor undertegnede dersom resultatet ikke er som beregnet vil umiddelbart blive afvist)

Fortsat god sommer

Peter Schleisner