Kategoriarkiv: Andre turneringer

Andre skak turneringer end dem spillet i Vejlby Risskov skakklub, som klubbens medlemmer har deltaget i. Også reklame for andre skak klubbers turneringer.

Randers GP

I lørdags afvikledes endnu en runde i skoleskaks grand prix turneringen, denne gang i Randers.

De to øverste grupper var slået sammen, så Jacob – der deltog i gruppe C – spillede sammen med spillere fra gruppe B. Selv om modstanden var stærkere end til sidste turnering – hvor Jacob også vandt sin gruppe – så formåede Jacob endnu en gang at vinde gruppen, denne gang med 4,5/5 point.

Til sidste turnering i Hornslet blev Frederik nummer to i nybegyndergruppen, hvilket betød at han denne gang spillede i F gruppen og dermed fik stærkere modstand. Det gjorde han helt fint og med 3/6 var det nok til en 5. plads i gruppen.

 

ÅM 2025

Aarhusmesterskabet i skak 2025 blev afviklet i weekenden 14/2-16/2.

Gruppe 3

Vadim stillede op i gruppe 3, og fik 3/5, hvilket lige var et halvt point efter præmiepladserne. Vadim førte ellers gruppen inden sidste runde, men tabte desværre og måtte se sig overhalet af to andre spillere.

Gruppe 4

Ole Schmidt stillede op i gruppe 4, hvor han lagde ud med lang rokade men formåede dog at hive 1,5 point hjem på sidste dagen, bla. det meget vigtige parti i 4. runde.

Gruppe 6

Gruppe 6 var en halv VRS gruppe,  hvor halvdelen af spillerne var VRS folk. Bedst gik det for Thor, som med 4/5 gik hen og vandt gruppen. Søren Christensen opnåed 2/5 mens Poul G. Olesen fik et halvt point på sidste pladsen.

Gruppe 8

Hans Jørgen stillede op i gruppe 8, hvor han med 2,5/5 opnåede en fjerdeplads, hvilket var som forventet ud fra rating.

Sideløbende med den ordinære turnering blev der også afviklet en turnering for spillere med max 1400 i rating. Her stillede Jacob Jäger-Andersen op, og han vandt gruppen med 6/6.

Turneringer

Et par turneringer løber af stablen i næste uge her i 6. Hovedkreds.

Man kan stadigvæk nå at tilmelde sig til Nordres Vinterturnering , som starter torsdag den. 6/2.

I sidste weekend af vinterferien i uge 7 (14-16 februar) afholdes Århusmesterskabet, som VRS er medarrangør til. Der spilles i grupper med seks spillere hen over en weekend. Der er også en særskilt turnering for nybegyndere og spillere under 1400.

Sidst på måneden den 27/2 starter klubmesterskabet i Silkeborg skakklub, hvor der spilles i grupper med 8 spillere.

Og lidt længere ude i horisonten skal man lige huske at sætte et hak i kalenderen den 17/5, hvor den traditionsrige Bededagsturnering i hurtigskak løber af stablen. Sidste gang gik det nogenlunde, men vi har helt klart noget at revanchere denne gang: Bededagsturnering 2024

Rosenholm GP

I dag (lørdag 1. februar) spilledes Rosenholm GP i skoleskak ude i Hornslet. Klubben stillede op med hele tre spillere der spillede i tre forskellige grupper.

I gruppe D spillede Jacob og han gjorde rent bord ved at vinde gruppen med 4,5/5.

Dermed rykker Jacob og i gruppe C næste gang han deltager.

I gruppe E spillede Magnus, og han startede lige som de to andre med at vinde de første tre partier, men så gik han lidt i stå. En hurtig remis i sidste runde sikrede dog en delt førsteplads med 3,5/5.

Der skulle spilles omkamp, og følgende stilling var på brættet

Magnus tabte omkampen, så det blev til en andenplads for ham.

 

Sidste deltager var Frederik, som spillede med i sin første turnering overhovedet. Han startede i N gruppen for nybegyndere, som i dagens anledning var slået sammen med F gruppen. Frederik startede også med at vinde de første tre, men så gik det lidt op og ned, og der manglede en officer i ny og næ (det gjorde det sådan set også for de to andre i flere af deres partier), men han spillede frisk videre og redde blandt andet en halv ved pat i det ene parti. Den gode fighter vilje rakte til en anden plads i N gruppen, på bedre korrektion en to andre spillere også på 5 point efter 9 runder.