Midtjysk GP

I lørdags blev endnu et rul i skoleskak grandprix sæson afviklet, denne gang Midtjysk GP i Silkeborg. Fra VRS var der tre spillere med.

De fire øverste grupper (A, B, C og D) var slået sammen, så Matti – som spiller i den laveste D gruppe – fik hård modstand. Han opnåede dog en flot samlet 5. plads ud af 13 spillere, og i D gruppen fik han en andenplads.

 

I gruppen for nye spillere stillede Laurits og Viggo op. Laurits er ikke helt ny, da han også var med sidste gang til DM-kval, hvor han i en samlet E, F, N gruppe klarede sig bedst af alle nybegyndere. Denne gang var det kun 20 nybegyndere i gruppen, og Laurits vandt gruppen med 7/8.

Viggo spillede sin første turnering, og lagde hårdt ud med at vinde de første fem runder og bragte sig således i spidsen, men så gik han lidt i stå i anden halvdel, men opnåede alligevel en flot sjetteplads.

 

Ekstraordinær generalforsamling mandag den 19/1-26

Jeg minder lige om, at VRS holder ekstraordinær generalforsamling på mandag den 19/1-26, kl. 18.30, som alle medlemmer har fået indkaldelse til.   Anledningen er, at klubben er blevet pålagt husleje af Vejlby Sognegård fra 1. januar 2026, og bestyrelsen har derfor stillet forslag om forhøjelse af kontingentet fra samme dato.  Vi håber at se så mange som muligt.  2. runde af klubturneringen starter, når generalforsamlingen er slut, dog tidligst kl. 19.00.

Parti fra 2. holdet

Vores andethold i B-rækken spillede i 4. runde imod Skanderborg og indkasserede et nederlag på 5,5-2,5 hvilket var en halv under forventet score. Der var dog to flotte gevinstpartier og her kommer det første, hvor formanden står i underkanten det meste af partiet, men alligevel kæmper videre og ender med at få en flot gevinst.

Parti fra 3. holdet

Som beskrevet vandt tredjeholdet sin første kamp i holdturneringen imod Syddjurs 3 med 2,5-1,5, hvor den forventede score var ca. 3-1 til Syddjurs. Sejren kom blandt andet i hus ved det første gevinst parti for tredjeholdet i indeværende sæson, som kom på bræt 4 og er gengivet her

 

Oprejsning for VRS 3


Efter et par beskedne resultater i de 2 første runder fik 3 holdet i mandags en sejr: 2,5 – 1,5 mod Syddjurs.
Kampens store helt var Mattis, som sikrede en sejr mod en modstander med betydeligt højere rating. Partiet bliver senere vist i sin helhed.
Svend holdt remis i et generelt lige parti. Peter var i en periode under hårdt pres på kongefløjen, men fik efter nogle afbytninger vristet sig fri og holdt også remis. Frank har sendt følgende beskrivelse af sit parti:
”Kampen bølgede frem og tilbage som en færge i modvind. Jeg stod bedst i åbningen, men sort fik sneget sig til en lille fordel i midtspillet. Jeg tilbød remis, primært fordi klokken var blevet mange, og min selvtillid var faldet i takt med tiden på uret. Jeg var mildest talt i tvivl om, hvem der egentlig stod bedst.
Computeren var heldigvis diplomatisk og sagde 0.0 – så det var åbenbart en helt korrekt fredsaftale.”



vrsk.dk