Jule-hurtigturnering i Silkeborg

Den traditionsrige jule-hurtigturnering i Silkeborg blev spillet 28/12. VRS stillede op med 6 mand ud af i alt 110 deltagere.

I Mester gruppen spillede Eivind, som med 3/7 ramte nogenlunde forventet score.

I Basis 2 spillede Søren Graugaard, og selv om han var seedet som nr. 15 i gruppen, gik han hen og fik en andenplads med 5/7.

I Basis 3 spillede Carsten, Peter, Hans Jørgen og Jacob. Jacob blev nødt til at trække sig efter 2. runde (et tab og en gevinst). Bedst gik det for Peter, som med 3/7 scorede en halv over forventet, mens Hans Jørgen også med 3/7 scorede lidt under. Carsten var et halvt point bagefter.

Her en lille skoleskak slutspilsopgave, som jeg fuldstændig formåede at fejlspille. Jeg havde ikke så megen tid, og havde set remisen, så den gik jeg efter ved bare at spille a-bonden frem.

Men … der er en smarere måde at spille stillingen på, som er værd at huske til en anden god gang.

Godt nytår 2025

Godt nytår til alle.  Som de fleste ved, står den første skakuge i holdkampenes tegn.  2. holdet lægger for mandag ude mod SK 68,  tirsdag spiller 3. holdet ude mod Århus/Skolerne, og 1. holdet spiller så hjemme mod rivalerne fra Syddjurs på søndag den 12/1, kl. 12.00.

Det betyder, at der nok ikke bliver så meget “liv” i Vejlby Sognegård mandag den 6/1, men juniortræningen starter kl. 18.00, og dørene er som sædvanlig åbne for alle medlemmer fra kl. 19.00.  Det må så vise sig, hvad der er stemning og interesse for blandt I, der møder op.

Og så er det jo ved at være tid til at melde sig til to turneringer, som vi tidligere har reklameret for her på siden : VRS` vinterturnering med start den 20/1 og Aarhus-mesterskabet, som spilles i Folkehuset Vejlby, i weekenden den 14-16/2.  Og hen på foråret, med start lidt senere end normalt, den 31/3 løber vores Schweizer-forårsturnering (og klubmesterskab) af stabelen.

Vel mødt til en ny 2025-skaksæson.

Juleafslutning

Sidste mandag afholdte klubben den traditionelle juleafslutning. Festudvalget bestående af Frank, Peter og Ole S. havde sørget for god mad, ris à mande, snaps, kolde øl og pakkeleg. Vi afsluttede med den lige så traditionelle lyn-turnering om klubmesterskabet i lyn, som Eivind vandt med 7/7.

Vi holder nu juleferie frem til 6/1, hvor vi starter igen med skoleskak, klubkamp og hyggeaften. Inden da kan man nå at deltage i to hurtigturneringer: Silkeborgs juleturnering den 28/12 og Årets første træk den 4/1.

Vores egne Vinterturnering er udskudt en uge (start 20/1) for at gøre plads til at vi kan få afsluttet vores hurtigturnering (13/1), som jo som bekendt blev forstyrret af strømafbrydelse.

God jul og godt nytår.

Holdkampe

I mandags spillede vores 2. og 3. hold kamp imod henholdsvis Åbyhøj og Silkeborg.

I A-rækken blev det til et 5-3 nederlag, som var lidt bedre end forventet, og sagtens kunne været gået den modsatte vej, hvis vores spillere havde været lidt skarpere i nogle af stillingerne.

I D-rækken havde VRS travlt, og allerede efter halvanden time var kampen færdig, med en 3-1 gevinst.

Her et parti fra dagens debutant.

vrsk.dk