Hej
Der er forskellige arbejdsopgaver i klubben, der trænger sig på, men som det kniber for medlemmerne af bestyrelsen at få tid til uden hjælp fra klubbens øvrige medlemmer. Flere af opgaverne blev drøftet mere eller mindre indgående på generalforsamlingen 15/8 22, uden der blev vedtaget nogen konkret handlingsplan.
Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at anmode om medlemmernes frivillige deltagelse i et eller flere af følgende udvalg:
1 SoMe aktiviteter: f. eks at udbrede kendskabet til klubben og dens aktiviteter. Foreslå medlemmerne interessante måder at benytte SoMe på etc.
2 Diskussion af og planlægning af nye metoder til hvervning af nye medlemmer. Ved personlig kontakt? Annoncering? Eller andet? Hvor? Hvordan? Hvad er den optimale måde at modtage potentielle nye medlemmer på? Også personer, der måske endnu ikke er helt parat til at være klubspillere.
3 Jubilæum. Vejlby Risskov Skakklub fylder 75 år i 2023. Det vil vi naturligvis gerne fejre. Alle medlemmer i klubben opfordres derfor til at komme med ideer til markering. Vi vil bl.a. gerne i gang med en pæn og informativ pjece, der fortæller om Vejlby Risskov Skakklub. For at gøre det effektivt vil vi gerne nedsætte et jubilæumsudvalg, som kan samle og arbejde videre med forslag.
Arbejdsopgaverne bliver det i høj grad op til medlemmerne selv at fastlægge og fordele, men det endelige resultat skal naturligvis forelægges bestyrelsen. Har du lyst til at deltage, så giv besked til et medlem af bestyrelsen
Hurtigskak i Silkeborg
Den 28/12 afholdt Silkeborg skakklub en hurtigskakturnering, hvor syv af klubbens medlemmer deltog. Alle syv formåede at score under den forventede score, hvilket var en mindre heldig omend meget konsistent præstation.
I Mester gruppen fik Eivind Simonsen 2,5/7 hvilket rakte til en placering som 29/33. I Basis 2 gruppen fik Ole Schmidt 3,5/7 hvilket rakte til en placering som 11/19. Basis 3 havde hele fem VRS spillere, og Poul Guldbæk vidste flaget med bedste interne VRS score med 4,5/7 hvilket rakte til en samlet femte plads. Hans Jørgen fik 4/7 (7. plads), Jonas Bangsgaard 3/7 (12. plads), Carsten Leed 2,5/7 (18. plads) og Peter Schleisner 2/7 (21. plads). I alt var der 22 deltagere i gruppen.
Turneringen fungerede meget fint, og der blev arrangeret fælleskørsel i to biler. Hvis man skulle have mod på en lignende én-dags turnering, så arrangerer Herning skakklub en hurtigskaksturnering med samme betænkningstid, men med grupper af 8 spillere, lørdag den 7/1: årets første træk. Hvis nok VRS’ere tilmelder sig, kunne der blive arrangeret fælleskørsel igen.
Årsafslutning
Årets julefrokost blev afholdt sidste mandag, og indeholdt traditionel dansk julefrokost, pakkeleg, julequiz samt obligatorisk julelyn.

Vi starter igen i det nye år, men at afvikle udsatte partier fra første runde i vores vinterturnering. Det sker 2. januar, hvor der også vil være hyggeaften for dem, der ikke spiller udsatte partier.
Hvis man ikke kan vente til det nye år, men gerne vil spille lidt skak mellem jul og nytår, så afholder Silkeborg skakklub en hurtigturnering den 28/12. Der er allerede en del tilmeldte fra VRS, så mon ikke der kan arrangeres noget fælleskørsel, hvis der skulle være behov for det. Skriv en mail til bestyrelse, hvis du står og mangler transport, og vi prøver at finde ud af noget.
Glædelig jul og godt nytår.
Vinterturnering startet
Så er runderne lagt for vores nye Vinterturnering. Første runde spilles i aften.
Status
Efterårsturnering
Præmiefordelingen fra vores efterårsturnering var som følger
Gruppe 1
- plads: Benny Lauridsen
- plads: Alexandru Pirtac
Bedst under 1600: Thor Kejser og Ole Skadborg Villadsen (delt)
Gruppe 2
- plads: Poul Guldbæk Olesen
- plads: Stig Nørregaard
- plads: Brian Kristensen
Bedst under 1350
- plads: Sebastian Als Mortensen
- plads :Erik Hjorth
Bedst under 1200
- plads: Carsten Leed
Holdskak
Anden runde af holdskakturneringen blev en blandet fornøjelse, men mest til den positive side.
Førsteholdet spillede mod Syddjurs, og vi fortsætte den dårlige vane med at tabe til dem, selvom vi på papieret var stærkest. Slutresultatet blev 3,5-4,5.
Andetholdet manglede en spiller, så der stod allerede -1 på kontoen inden start. De syv resterende spillere lod sig ikke forstyrre af, at modstanderen havde en ratingfordel på stort set samtlige brætter, og slutresultat blev en fornem 4,5-3,5 sejr.
Tredjeholdet mødte Silkeborg, og vandt en overlege 4-0 sejr, og fører pt. gruppen.