Som opfølgning på Eivinds indlæg kan vi nu heldigvis bekræfte, at VRS har fået lavet en aftale med Chess House om at låne lokaler dér, i den periode hvor vi ikke kan spille i Vejlby Sognegård. I første omgang betyder det, at de 4 partier fra klubturneringens 6. runde, som skal spilles mandag den 9/11, bliver spillet i Chess House kl. 19.00. De involverede spillere har netop fået besked pr. mail.
Vi aftaler i bestyrelsen senere på ugen hvordan planen bliver for de næste mandage – og giver besked her på siden, så snart der er noget nyt.
Alle indlæg af Poul Guldbæk Olesen
VRS-klubaftener i de næste 3 uger
Som tidligere nævnt her på siden er 1. og 2. runde af holdturneringen i M- og A-rækken foreløbig udsat. Mht klubturneringen har vi nu taget højde for restriktionerne ved at fordele partierne i 6. runde over 2 aftener, så halvdelen spiller som planlagt mandag den 2/11 og den anden halvdel næste mandag den 9/11, hvor vi ellers skulle have haft hyggeaften. Dermed holder vi gang i klubskakken, dog på lavere blus med max. 10 spillere pr. aften. Alle deltagere får besked pr. mail.
Mandag den 16/11 spiller D-rækkeholdet på hjemmebane mod Randers, og så krydser vi fingre for at det derefter bliver “normale tilstande” igen, i det mindste i VRS 🙂
I så fald slutter vi klubturneringen af som planlagt den 23/11 og satser på at udsatte partier kan afvikles forinden, selv om det ikke kan ske i det sædvanlige VRS-regi mandag aften.
Nedtælling til holdturneringen 2020/21
Der er nu kun to uger til den kommende holdturnering 2020/21 starter i uge 44. Programmet for sæsonen kan ses på www.6-hk.dk.
Og vi kan nu også offentliggøre opstillingerne på de 3 VRS-hold, som er tilmeldt i den nye sæson. Bortset fra nogle få ændringer i toppen, som er aftalt med de involverede, følger den styrkelisten for de 20 medlemmer, som har sagt ja til at være faste holdspillere :
Mesterrækken:
- Bjarke Vangsgaard
- Freja Vangsgaard
- Eivind Simonsen
- Lars Michael Agergaard
- Jesper Korsgaard
- Claus Vangsgaard
- Leo Christiansen
- Ole Villadsen
A-rækken:
- Jørgen Frank
- Erik Møllmann Bøye
- Jørgen Rasmussen
- Leif Nørholm Jensen
- Benjamin Høgh
- Erik Hjorth
- Hans Jørgen Mikkelsen
- Poul Guldbæk Olesen
D-rækken:
- Thor Kejser
- Peter Schleisner
- Nicolai Dahl Frederiksen
- Carsten Leed
Alle øvrige VRS-ere bliver tilmeldt som reserver – og kan derfor sættes på holdene, hvis der kommer afbud.
Hyggeaften mandag den 12/10-20
VRS har hyggeaften på mandag den 12/10. Der spilles ingen udsatte partier, og derfor kan vi bruge det ene lokale, som vi p.t. har til rådighed, til en mere “uforpligtende aften”. Programmet ligger ikke helt fast – men bliver, som det plejer, en blanding af teori- og partigennemgang, bl.a. med et eller to partier fra den omtalte “de undertippedes aften”. Derefter nok lidt lynskak el.lign. Vel mødt til alle 🙂
Den kommende holdturnering
VRS har som tidligere nævnt i denne sæson tilmeldt et Mesterrække-, et A-række- og et D-rækkehold til den kommende holdturnering 2020/21. Som nogle har set på 6. hovedkreds` hjemmeside, har man her – pga at andre hold havde trukket sig – placeret vores 2. hold i Mesterrækken, så vi dermed havde 2 Mesterrækkehold. Da vi ikke var interesseret i dette, har vi søgt hovedkredsen om at lade 2.holdet forblive i A-rækken – og denne ansøgning er nu heldigvis blevet imødekommet. Holdopstillingerne for de 3 VRS-hold bliver lagt her på siden i løbet af få dage 🙂