Alle indlæg af Torben Hansen

Så er det SKAKTID

På mandag 8/8 sæsonstart med hyggeskak/ teori og følgende mandag 15/8 afholdes klubbens ordinære GENERALFORSAMLING. ( se indkaldelsen nedenfor)

Indbydelserne til Vrses to efterårsturneringer ligger nu på dsus hjemmeside, og det er nu tid at melde sig til:
VRS EFTERÅRSHURTIGTURNERINGEN 22/8 og 29/8. Tilmelding til Claus 86211156 eller online HER
VRS EFTERÅRS EMT syv mandage- start 12/9. Tilmelding til Claus eller online HER

Der er masser af muligheder for at spille skak, og en del Vrsere er meget aktive både ude og hjemme.
Klubbens tre “Vangsgårde” har i foråret deltaget i to tyske turneringer ( Potsdam og Hassloch). Vi havde fire spillere med i Chess Houses sommerturnering. Bjarke blev nr. 3 og Claus nr. 5. Hans Jørgen og Leif klarede sig også godt med henholdsvis 4 og 3 1/2 p.
Bjarke og Freja er ved at blive rigtig stærke og har forlængst ratingmæssigt overhalet ” den gamle”. De har pt. over 2000 i elorating.
Poul var med i Horsens Lang Weekend, og hans 2 p. var nok til at score en ratingfremgang på 59. Turneringen havde 136 deltagere og samlet vinder var IM Mikkel Antonsen.
Hans Jørgen og Kjeld var til Sommer EMT i Syddjurs. Her vandt Kjeld sin gruppe – basis 4 med 4 1/2 p. Der var 34 deltagere og turneringsvinder blev Johan Hardlei.

For dem, der synes at en ugentlig skakaften er i underkanten, kan følgende turneringer anbefales:
Fem onsdage i Chess House- start 17/8
Syv tirsdage i Skanderborg Skakklub- start 13/9
Otte torsdage i Nordre Skakklub- start 15/9
Weekenden 9.- 10. og 11. september i Skanderborg Skakklub.
Indbydelser og tilmelding på dsus turneringssystem. HER

Torben

Freja VRS- klubmester

Præmievindere i VRSes forårsturnering 2016.

M- gruppen vandtes af Freja. Hun scorede 6 p. og blev hermed VRS klubmester 2016 og fik samtidig en ratingfremgang på 120 i denne turnering.
Andenpræmien gik til Bjarke med 5 p., og Philip Møller tog sig af ratingpræmien til bedst placerede spiller under 1900.

I Basis 1 blev Kim suveræn vinder med 6 1/2 p. Andenpræmien gik til Andreas med 4 p., og ratingpræmien til bedst placerede spiller i denne gruppe gik til Jørgen Frank, der scorede 3 1/2 p.

I Basis 2 fik Hans Jørgen og Jens Jørgensen begge 5 1/2 p. Førstepræmien gik til Hans Jørgen efter korrektionsberegning. Jens tog andenpræmie og Bent med 5 p. tredjepræmie.
Gruppens ratingpræmie gik til Tomas, der havde en anelse bedre korrektion end Svend, der som Tomas sluttede med 3.p.

Til lykke til præmievinderne!
Tak til alle og på gensyn til klubbens åbne efterårsturnering om et par måneder.

Inden sidste runde i morgen 30/5

Klubturneringen ” VRS Forårs EMT 16″ er næsten færdigspillet:
M- klassen føres af Freja med 5 p., og hun kan ved gevinst i morgen tage førstepladsen og vinde titlen Vrs klubmester 2016. Dennis, som spiller mod Freja i sidste runde har 4 1/2, og kan overhale hende på målstregen – så intet er endnu afgjort.
I Basis 1 har Kim allerede sikret sig førstepladsen. Kim, der vist dårligt kan huske, hvornår han sidst tabte et skakparti, har inden sidste runde kun afgivet et halvt point i denne turnering.
I B 2 fører Jens og Hans Jørgen. Begge har 4 1/2 p. Men da Jens i morgen får et point mod hr. oversidder, kan han ikke overhales pointmæssigt. I denne gruppe bliver korrektionsberegningen afgørende for den endelige placering.

Freja gruppevinder ved DM

Vi var fem VRSere med i skak DM 2016 i Svendborg.
Bedste resultat opnåede Freja, der vandt sin gruppe i B7 med det flotte resultat 5 1/2 p.i de syv runder.
Kjeld og undertegnede vandt ratingpræmie ved at score henholdsvis 3 og 2 1/2 p. i femrundersgrupperne “kort påske” og ” Veteran 2″
Henrik og Adam spillede i samme gruppe- “B5” og scorede begge 2 p. i de fem partier.
Vi fik næsten alle en pæn ratingfremgang.
Torben

M-A-D og Vrs forårs EMT 2016- Topscorere

Vores førstehold i M vandt som forventet over Aros i holdturneringens sidste runde. Det blev 5 1/2- 2 1/2- en lidt mindre sejr end jeg havde forventet, men nok til at vores hold rykkede op på gruppens femteplads.

Andetholdet i A- rækken klarede sig tilfredsstillende, da vi spillede næsten lige op med oprykkerholdet Skanderborg 2. Vores 3 1/3 p. var lige netop nok til at vi undgik nedrykning til B- rækken. Vi sluttede med 24 brætpoint- det samme som Rokaden 2, og der skulle korrektionsberegning til for at finde nedrykkeren, der til vores held blev Rokaden.

D- holdet tabte overraskende 0-4 til Hørning, der snuppede førstepladsen foran Grenå og os. Vi måtte nøjes med tredjepladsen.

Heldigvis ingen nedrykning til VRS i år, og til efteråret spiller vi nok igen i de samme tre klasser M-A-D

Klubbens topscorere i årets holdturnering:
På førsteholdet scorede Claus 5 1/2. På andetholdet var Erik bedst med 5 p. incl. en gevinst som reserve på førsteholdet, og topscorer på tredjeholdet var Poul, der fik 4 1/2p.

Det er snart sidste udkald til tilmelding til vores åbne forårs EMT, der starter på mandag.
Vi har fået 24 tilmeldinger, men har plads til mange flere i byens bedste spillelokaler.
Vi håber at flere melder sig i dag!