Kategoriarkiv: Holdturnering

Nyheder omkring holdskak turneringen i 6. Hovedkreds, hvor Vejlby Risskov skakklub deltager sammen med andre skakklubber. Her mødes klubber i hold bestående af 4 eller 8 spillere.

Holdskak

Hej alle medlemmer af VRS
Nu er det tid til at tilmelde sig til holdskak. Vi er desværre lidt i tidnød mht. indsendelse af navnelister, og hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal vi derfor bede dig om snarest at melde tilbage til mig (schleisner@dadlnet.dk eller tlf. 26235408) om du er interesseret i at deltage eller ej
venlig hilsen
Peter Schleisner/bestyrelsen

Slutspil fra holdkamp

Førsteholdet spillede i sidste runde holdkamp imod Syddjurs, hvor vi desværre tabte 3,5-4,5. Et af de partier, hvor vi kunne have reddet en halv for at få uafgjort var mit eget, hvor vi efter 51 træk var kommet ud i et slutspil med springer og løber på hver sin side.

Stillingen er sådan set helt lige. Løberens større rækkevidde er en fordel i denne type slutspil, hvor der er bønder på begge fløje, men til gengæld har hvid en fjern fribonde på a-linjen, som jeg havde sat mit lid til.

 

Holdskak 1. runde

Første runde i holdskakken var en blandet fornøjelse for VRS’ tre hold.

I Gruppe 1 spillede førsteholdet imod Åbyhøj, som vi har en dårlige vane med at tabe til selv om vi på papieret er stærkest. Sådan gik det desværre også denne gang, hvor Åbyhøj vandt 4,5-3,5 imod en forventet score på 4,9 – 3,1 i vores favør – VRS 1 – Åbyhøj

I Gruppe 3 spillede andetholdet imod et stærkt Silkeborg hold, og måtte også ned med 5,5 – 2,5, selvom der undervejs var til lidt mere – VRS 2 – Silkeborg 4.

I Gruppe 5 spillede vores tredjehold imod et nogenlunde jævnbyrdigt hold fra Århus/Skolerne, og her formåede tredjeholdet at hive eneste gevinst fra første runde hjem i form af en 3-1 sejr – VRS 3 – Århus/Skolerne 4.