Kategoriarkiv: Klubben

HYGGEAFTEN OG KVAJEBAJERE DEN 5/3

På mandag den 5/3 har vi den næste i rækken af hyggeaftener. Claus kommer som sædvanlig med nogle oplæg, som vi kan blive klogere af, og I andre er også velkomne til fx at vise et af jeres partier.

Desuden kan vi på mandag friste med, at Erik Bøye giver kvajebajere til alle fremmødte VRS-ere pga en temmelig uheldig episode under andetholdets match mod 1968 i mandags (nu i 2018 kan vi måske kalde den en “modtaget Iphone-gambit”!).  Erik fortæller :

Jeg fortæller altid min modstander (og som regel også kamplederen) at min mobiltelefon er åben, men på lydløs, så jeg med mellemrum kan tjekke, om min kone har sendt et nødkald. Hun er nu ellers næsten helt rask – men for en sikkerheds skyld. Det, der skete i går, var at mit vækkeur gik i gang og vækkede hele Hornung-salen. Det er mig en gåde, hvordan det kunne ske kl. 19.57 ??
Jeg har fået dispensation fra Claus til at have telefonen åben, men ikke til at sætte vækkeur på, så jeg accepterede straks 0’et. Men det er ærgerligt, jeg havde allerede en sund mer-bonde.
Jeg giver kvaje-bajere til hygge-aftenen på mandag, og beder Claus gennemgå de forskellige regler.

NYE FOLK I BESTYRELSEN

VRS` bestyrelse har fået ny sammensætning – ja faktisk er hele 40 % af de 5 medlemmer blevet skiftet ud. Både Erik Bøye og Eigil Andersen har – med kort tids mellemrum – bedt om at måtte udtræde, og derfor er de to suppleanter Leif Nørholm og Eivind Simonsen indtrådt i stedet for.

Leif og Eivind deltog for første gang i bestyrelsens møde i mandags den 12/2. Der skal lyde en stor tak til Erik og Eigil for deres indsats.  Heldigvis regner vi da fortsat med at se dem i klubben – og Erik har lovet fortsat at stå for den efterhånden traditionsrige julefest 🙂

Mandag den 20/11….

På mandag den 20/11 er der hverken hold- eller klubturneringsrunde i Sognegården.  1.holdets match er udsat, og 2. og 3. holdet spiller på udebane. Men der er åbent :  der bliver spillet et par udsatte partier fra klubturneringen, og der også mulighed for “almindelig hyggeskak”.

KORT NYT FRA BESTYRELSEN

VRS` bestyrelse holdt et kort møde mandag den 6/11, og her følger lige i kort form nogle nyheder til orientering :

Vi konstituerede os uændret med Claus som formand, Poul som kasserer og Bent som webmaster. Eigil får en ny funktion som “holdkoordinator”.

Vi fik konfirmeret præmiestørrelserne i den igangværende klubturnering. De bliver offentliggjort på mandag i klubben.

Vi fik planlagt rammerne for den kommende vinterturnering 2017/18, som starter mandag den 4/12. Man kan tilmelde sig fra på mandag i klubben og snarest via DSU`s hjemmeside.

Vi minder om, at vi holder den traditionelle juleafslutningsfrokost mandag den 18/12.  Nærmere følger snarest.

VRS har 70 års-jubilæum i 2018 og vi planlægger et par arrangementer i den forbindelse. Nærmere følger, når planerne er blevet mere konkrete.